B2B fylder langt mere end ventet for nyt franchisekoncept

september 13, 2023

Jeppe Villadsen foran sin butik på Stefansgsade, Nørrebro. Foto. Ebbe Fischer

Lars Berggreen. Foto: The Buddha Bowl Project

Han havde regnet med, at langt de fleste kunder ville være B2C. Men nu kigger Lars Berggreen efter et ekstra stort køkken målrettet B2B kunderne til sine nye afdelinger af The Buddha Bowl Project. Han er åben over for nytænkende partnerskaber.

 

Af Ebbe Fischer

Sidste år blev The Buddha Bowl Project nomineret til Ernst & Youngs ’Entrepreneur of the Year’ (i start up/scale up kategorien), og virksomheden har pt. tre afdelinger og er på vej frem med sine specielle salater og anden sund fast food.

 

Leverer til mange virksomheder

Noget, der har overrasket stifter Lars Berggreen, er, hvor meget B2B-delen er kommet til at fylde.

”B2B fylder stort set halvdelen nu , og vi har mange store kunder,” siger han og uddyber:

”F.eks. har vi Vejle Musikteater, hvor vi leverer alt backstage, fordi kunstnerne vil spise godt. I gamle dage fik de en pizza og en flaske Jack Daniels. Og så var de glade. I dag drikker de i stedet økologiske smoothies og træner to gange om dagen. Der er virkelig sket noget,” siger han.

En anden kendt kunde, The Buddha Project har fået, er eksfodboldspilleren Thomas Gravesens nye padelcenter i Vejle.

”De tog fat i os, fordi vores koncept passer godt ind i motion og sundhed. Desuden har vi en aftale med Vejle Boldklub, og vi leverer typisk omkring 330 kuverter til deres hjemmekampe,” fortæller Lars Berggreen.

 

B2B kræver større køkken

For at holde styr på rollerne øremærker Lars Berggreen personale til de forskellige kundesegmenter. Og det kræver, at man er meget opmærksom, erkender han.

“Ved næste by skal vi være utrolig skarpe på B2B – dvs. kundeområdet behøver ikke være så stort, men vi skal have et større køkken ind,” siger han og tilføjer:

“Det er meget få steder, vi kan leve af af B2C alene, selvom det er vigtigt. B2B er blevet meget større, end jeg havde turdet håbe på, men walk in-kunder skal altid have en god oplevelse, de er det vigtigste for os. De er grundlaget, men vi har altså bare opdaget, at B2B efterspørger os big time. Det kan da være en balancegang. Hvis vi har 500 ordrer i køkkenet, er der jo gang i den, og vi kører med åbent køkken.”

 

Ny afdeling på vej – åben for partnerskaber

Inden udgangen af 2023 har The Buddha Bowl Project tegnet en lejekontrakt på en butik mere i en ny, endnu ikke defineret by, ifølge Lars Berggreen.

“Her tænker vi også ud af boksen: Hvor vil det give mening at ligge? Måske som et positivt add on til en eksisterende forretning eller kæde, eller hvor giver det mening at hooke op med andre? Evt. som en shop-in-shop-løsning – hvor man får det helt rigtige lejemål, som isoleret set ville have været for stort til en selv, men deler med en anden. Her er vi åbne for partnerskaber,” siger Lars Berggreen.

 

Related Articles

Kæderne kommer – her er de hurtigst voksende

Kæderne kommer – her er de hurtigst voksende

Restaurantbranchen gennemgår en periode med omfattende konsolidering. HORESTA har udarbejdet en liste som dokumentation på udviklingen mod større konsolidering/kædedannelse. I tabellen er der sat en nedre grænse ved mindst 15 enheder. HORESTA skelner mellem ’kæder’,...

Specialist: Konsolidering i restaurantbranchen accelererer

Specialist: Konsolidering i restaurantbranchen accelererer

Branchen er stadig domineret af mindre virksomheder, men kæderne vokser langt hurtigere end de mindre aktører, og tendensen er stigende. Deli News har talt med en specialist om fænomenet. Af Ebbe Fischer Fra 2014-2021 er antallet af selskaber i restaurantbranchen med...