april 11, 2024
Foto: Pixabay
Byggeriet af en Pincho Nation i det centrale Herning er gået i gang. Det er planen, at en 500 m2 stor restaurant med plads til 180 gæster åbner i slutningen af 2024, mens franchisemålet er 15 nye danske restauranter over de næste tre år.
Af redaktionen
Franchisetagerne Tommy Refshøj og Begitte Nyborg, der også driver Pincho Nation i Randers, vil med deres partner Per Larsson – som i en årrække har haft ansvaret for madudvikling i Pincho Nation – stå bag den nye restaurant. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Franchisekoncept fungerer
Henrik Fischer er Head of Expansion i Pincho Nation. Han mener, at man nu kan opskalere i Danmark, mens man allerede har 80 restauranter i hele Norden, hvoraf de fleste drives af franchisetagere.
“Vores koncept har bevist dets popularitet og lønsomhed gennem en længere periode, der som bekendt blandt andet har budt på en pandemi og høj inflation. Vores franchisemodel giver stærk støtte til at drive restauranter og skabe rentabilitet for franchisetageren. Vi er glade for at se vores franchisetagere vælge at investere i yderligere restauranter i Danmark, og vi håber at kunne byde flere franchisetagere velkommen i den nærmeste fremtid,” siger han ifølge pressemeddelelsen.
Vil tilføje 15 restauranter på tre år
Pincho Nation ønsker at tilføje cirka 15 restauranter herhjemme i de kommende tre år. I øjeblikket søger man franchisetagere til bl.a. Esbjerg, Roskilde og Køge.
Pincho Nation har været i Danmark siden 2018. I dag er der to restauranter i København samt restauranter i Aarhus, Aalborg og Randers, mens man åbner i Odense til sommer.
Læs om åbningen i Aarhus på Deli News
Related Articles
Zócalo åbner ny restaurant i Københavns Lufthavn i sommeren 2026
Den mexicanske restaurantkæde Zócalo udvider med en ny lokation i Københavns Lufthavn til sommeren 2026. Med åbningen bringer kæden sit “Fresh Happy Mex”-koncept ind i et travel environment, hvor rejsende får mulighed for at vælge frisklavet mexicansk mad før, efter...
Pincho Nation serverede 30 mio måltider til 5 millioner gæster i 2025
Pincho Nation har i dag 10 restauranter i Danmark. Fra starten åbnede Pincho Nation selv to restauranter i København, hvorefter den første franchiserestaurant åbnede i Randers i november 2022. Dernæst åbnede Pincho Nation egne restauranter i Aalborg, Aarhus og Odense....
Pincho Nation runder 10 restauranter i Danmark i 2025 – næste åbning følger i 2026… Roskilde
2025 markerer et vigtigt år for Pincho Nation i Danmark. Efter 13 års international udvikling og nu mere end 90 restauranter på tværs af Norden og Tyskland når kæden en ny milepæl. Ti danske restauranter. Udvidelsen sker i et marked, hvor det generelt er blevet...






