oktober 10, 2024
Restaurant Flammen. Pressefoto
Flammen-kæden har et helt klart koncept – god grillmad, der ikke må koste en bondegård. For at få det regnestykke til at gå op, har man allieret sig med REMA som leverandør. Det er imidlertid ikke bare produkterne fra REMA 1000-butikkerne, man fører, forklarer direktøren.
Af Ebbe Fischer
Piet Klein er CEO i Flammen, som pt. har 17 restauranter i Danmark og er på vej mod de 25 – samt at åbne i Sverige.
Artiklen fortsætter længere nede
Væksten skyldes i høj grad tilgangen bag, ifølge Piet Klein.
”Vi driver det meget som en retailkæde – med et helt klart koncept for alt. Det er der ikke så mange andre, der gør, fordi der er mange entreprenører i branchen,” siger han og uddyber, at man også arbejder med franchise:
”Konceptet er krystalklart og desuden hele måden, vi følger op på og driver de forskellige funktioner på vores kontor. På den måde har retailkonceptet flere lag. Vores restauranter i Horsens og Vejle er franchise – resten ejer vi selv, og vi ønsker umiddelbart ikke mere franchise, men franchisemodellen kan være en mulighed i Sverige.”
I får leveret varer via REMA, hvordan fungerer det?
”Ja, det er vist ret unikt i restaurantbranchen, men jeg ved, at flere og flere er i dialog med REMA om samme model,” siger Piet Klein og uddyber:
”REMA håndterer vores logistik. Vi kom til et punkt, hvor vi gerne ville stå på egne ben ift. vareleverancer, og vi sagde: Enten går vi ud og forhandler alle aftaler selv, eller også prøver vi at tænke helt anderledes. Så gik vi i dialog med REMA, som faktisk leverer til Circle K og 7-Eleven. Og vi blev enige om, at hold op – der er da et hul i markedet!”
REMA vil tjene på logistikken
Nøglen er, at REMA gerne vil tjene på logistikken – ikke på produkterne, ifølge Piet Klein.
”Du skal tænke på alle de biler, de har kørende rundt. Dvs. hvis de alligevel er i Næstved og kører forbi Restaurant Flammen, kan de lige så godt aflevere varer til os,” siger han og understreger en pointe:
”Vi har i stor udstrækning vores egne produkter, men REMA samler leverancen af alle vores produkter. En del af deres levering er også råvarer, som vi så bearbejder i køkkenet.”
Kobler sig på kæmpespiller
På den måde har Restaurant Flammen koblet sig på en af de største aktører på fødevaremarkedet.
”De køber ind for et tocifret milliardbeløb om året, så de har nogle kæmpe muskler, som vi kobler os på. Det betyder, at vi kan få gode priser hos leverandørerne,” siger Piet Klein og tilføjer:
”Efter forhandlingerne testede vi samarbejdet for lidt over et år siden. Vi har så kontrakt på, hvad vi betaler for kørsel. Vi har en tonnage, der fylder så og så meget – og der er en åben dialog om priserne. Det er ret enkelt. Men det er et anderledes setup, end vi havde før med en traditionel cater. Det vigtigste for os var, at vi havde nogen, der kunne tage forhandlingen sammen med os. Det har vi nu.”
Related Articles
50 år med ventilation, indeklima og energieffektive løsninger til professionelle køkkener hos Lindab
Fra et mindre maskinværksted i Haderslev i 1975 til omkring 450 medarbejdere i Danmark. Lindab Danmark markerer nu 50-årsjubilæum som en af de markante aktører inden for ventilation, indeklima og energieffektive løsninger til byggeriet, herunder restauranter,...
Dagrofa Foodservice høster anerkendelse for digital kunderejse til professionelle køkkener
Den digitale kunderejse fylder mere og mere i professionelle køkkener, hvor indkøb ikke længere kun handler om pris og sortiment, men i stigende grad også om brugervenlighed, inspiration og effektiv drift. Netop den udvikling blev tydelig ved årets E-handelspris 2026,...
Regionshospitalet Randers skaber nye løsninger med ernæring og miljø i fokus
På Regionshospitalet Randers er der fokus på ernæring, økologi og kulinarisk innovation. Det er en stor opgave, der skal løftes inden for et stramt budget, når hundredvis af patienter dagligt skal holdes sunde og mætte. Samtidig har store køkkener stor indflydelse på...






