”Trendsætterne vil have flere etniske lokale danske råvarer”

august 21, 2024

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse markedsudvikling. Privatfoto

Arkivfoto

De, der sætter morgendagens trend, vil have danske råvarer med et etnisk præg, lyder det fra en specialist. Og så trækker restauranterne i retning af, at det ikke længere skal være så snobbet.

 

Af Ebbe Fischer

”Samsøkartofler er fint, men det er ikke nok for firstmoverne. Der er behov for at få mere lokal etnicitet og krydderi ind i det lokale køkken.”

Kirsten Østergaard Poulsen er fremtidsforsker med en kvalitativ tilgang, og hun ser en række trends ved lokale fødevarer.

 

Mere ‘lokal etnicitet’

Specialisten uddyber: ”Man vil gerne have andre smage og andre krydderier i maden, men det skal helst være produceret i Danmark Alt det her med at skibe fødevare rundt; at vi altid skal have adgang til alt, det er på retur. Det ønsker firstmoverne ikke. Hvorfor skal en avokado igennem en lang rejse? Så vil man hellere finde en anden opskrift til sine tacos.”

Kirsten Østergaard Poulsen identificerer, at vi har set en adfærd gående på: ’Vi kan købe alt!’ Men den adfærd er angiveligt på retur.

”Du kan stadig få mangoer året rundt og jordbær uden for sæson. Men rettigheden til eksotisk mad falder væk. Firstmoverne fortæller mig, at ham der producerer avokadoen ikke selv har råd til at købe den. Så vil de hellere spise rigtigt og ikke mindst støtte de lokale ildsjæle. Det ser firstmoverne som de rigtige værdier.”

 

Restauranter trækker trend

Kirsten Østergaard Poulsen peger på en relateret tendens – at det ikke længere skal være så fint, når det kommer til madoplevelser.

”Vi ser f.eks. stjernekokke lave burgere,” påpeger hun og uddyber:

”Strømningerne er, at det ikke skal være så snobbet og fint, som vi har set før. Maden skal bevare sin grundsubstans, men firtsmoverne gider ikke snakke så meget mere om mad, for det vidner om egoisme og grådighed. Det har vi set igennem nogle år nu. Restauranterne trækker udviklingen, mens mange andre begynder at komme med. Overdrevet fokus på snobberi bliver opløst,” siger Kirsten Østergaard Poulsen.

 

Related Articles

Strawberry sætter kaffe og dokumentation på dagsordenen

Strawberry sætter kaffe og dokumentation på dagsordenen

Kaffen er en fast del af hoteloplevelsen. Nu udvider Strawberry og Löfbergs deres samarbejde med ROC®-certificeret kaffe, der stiller krav til både dyrkning, arbejdsforhold og dokumentation i leverandørkæden. Ifølge Strawberry bliver koncernen den første i Europa til...

ATV: Kapitalmangel bremser fermenterede fødevarer

ATV: Kapitalmangel bremser fermenterede fødevarer

Danmark har både forskningen, virksomhederne og de gastronomiske kompetencer til at udvikle en stærk industri for fermenterede fødevarer. Men mangel på finansiering og produktionsfaciliteter kan sende vækst og innovation ud af landet, viser en ny rapport fra ATV.af...