maj 31, 2024
En aarhusiansk genbrugskop er ved at blive fyldt. Foto: Aarhus Kommune
Genbrugskopper er kommet for at blive. Eller er de? Aarhus Kommune er gået forrest, men når pilotprojektet løber ud, risikerer det at stoppe helt, med mindre man får et nationalt system på plads.
Af Ebbe Fischer
“Vi har behov for en national plan.”
Så klar er beskeden fra Simon S. Rossau, projektleder med fokus på cirkulære emballagesystemer i Aarhus Kommune.
Artiklen fortsætter længere nede
Siden januar har kommunen haft et system til indlevering af genbrugskopper på plads. Det er det første af sin slags – ikke bare i Danmark, men for nogen større by i verden. Og det er blevet taget godt imod.
“Vi var i tvivl om, hvordan folk ville opfatte en ny type emballage – om det mon bliver set som uhygiejnisk. Men folk tror på, at Tomra løfter opgaven og vasker dem ordentligt, og det gør de jo også. Vi oplever, at folk tager det til sig,” siger Simon S. Rossau til Deli News.
Projekt kan gå i stå
Som udgangspunkt kører projektet tre år fra d. 17. januar 2024, men med mulighed for forlængelse i kontrakten.
Aarhus Kommune støtter imidlertid som udgangspunkt ikke projektet længere efter udløb af testperioden på tre år.
“Og det bliver nok nødvendigt med et nationalt projekt, så lad os få lavet en strategi for det her og samle kræfterne,” siger Simon S. Rossau og uddyber:
“Vi kigger jo på Aarhus Kommune, men hvis det ikke kommer udover bygrænsen, bliver det svært at fjerne alt den engangsemballage, fordi mange rejser meget rundt i landet og ikke tager en kop med sig, der kun kan indløses i Aarhus.”
Artiklen fortsætter længere nede
Et vendepunkt er nået
Engangskopper står for en meget stor andel af den totale mængde affald. I Aarhus er det ca. halvdelen af alt affald, der bliver indsamlet fra offentlige skraldespande, der er takeaway-emballage, og heraf udgør kopper en meget stor andel, lyder det. Der er med andre ord rigtig meget at vinde, og det er også gået op for andre byer.
“Vi er heldigvis kommet til et modningspunkt, hvor både Aarhus og de andre byer i Danmark siger: Det er denne vej, vi gerne vil gå. Jeg synes en god start kunne være, at man sætter sig ned og tage en snak om, hvordan det her skal se ud ud fra hvad kunden ønsker,” siger Simon S. Rossau.
Hvordan kunne en model være?
“Det kan gøres på mange forskellige måder. Man kan dels bruge vores erfaringer, men også tage fat i erfaringer fra det danske pantsystem, der er et af verdens bedste. Her kunne man overføre noget af det på andet emballage – og se på, om man med fordel kan standardisere og harmonisere. Desuden kan man se på afgiftsregulering, så det bliver mere gunstigt for både Tomra og slutkunden – altså caféen.”
%
Dit afsnit går her
Related Articles
Emballageafgift: Når administrationen overskygger effekten
Små og mellemstore fødevarevirksomheder bruger i dag seks til syv gange flere ressourcer på at administrere den nye emballageafgift end på selve afgiften. Det viser erfaringer fra FødevareDanmark – og rejser spørgsmål om proportioner og reel bæredygtig effekt. af...
VEGA reducerer tusindvis af flasker med bulk-spiritus og stiller skærpede ESG-krav til leverandører
Med cirka 400 koncerter og 250.000 gæster årligt er baren en væsentlig del af driften i VEGA. Siden 2022 har spillestedet omlagt størstedelen af sin spiritusleverance fra engangs-glasflasker til genopfyldelige dunke og 200 liters tønder – en ændring, der har givet...
Mikrobryggerier advarer. EU’s emballagekrav kan kvæle dansk ølkultur
27 danske mikrobryggerier har i fællesskab sendt en skarp opfordring til politisk handling mod EU’s kommende emballageforordning. Ifølge bryggerierne kan krav om genpåfyldelige flasker true både erhverv, arbejdspladser og den mangfoldige danske ølkultur. På et møde i...






