Aarhus Kommune og TOMRA går sammen om stort genbrugsprojekt – to go-kopper i skudlinjen
august 7, 2023
Foto: Uriel Mont
I Aarhus er cirka halvdelen af alt affald, der bliver indsamlet fra offentlige skraldespande, takeaway-emballage.
Og særligt bliver mange engangskopper efterladt.
Derfor ønsker Aarhus Kommune at introducere et pantsystem på området. Idéen blev lanceret i februar 2023, og lige inden sommerferien blev et ambitiøst samarbejde mellem kommunen og TOMRA annonceret.
Det glæder Nicolaj Bang, rådmand ved Teknik og Miljø.
”Vi er glade for at have fundet en samarbejdspartner, der deler vores ambitioner og visioner, og som vil investere i et system, der potentielt kan reducere vores forbrug af engangsemballage markant,” siger han ifølge en pressemeddelelse.
Frivilligt system
Det er frivilligt, om byens erhvervsdrivende vil være med i forsøget. Men mange kaffebarer, caféer, restauranter og kulturinstitutioner er interesserede, ifølge kommunen.
I første omgang bliver der produceret 40.000 to go-kopper og etableret 25-30 pantautomater i midtbyen, og siden bliver de produceret efter behov.
Geir Sæther er leder af cirkulær økonomi hos TOMRA. Han siger om samarbejdet:
”Det er vores mål at skabe et system, som gør det lettest muligt for aarhusianerne at genbruge deres emballage, og som samtidig kan imødekomme det lokale erhvervslivs ønsker og konkrete behov. Vi starter med to go-kopper, men forventer at kunne udvide systemet til andre typer af emballage i den nærmeste fremtid.”
Fakta:
Som den første kommune i Danmark vil Aarhus skabe et system, hvor takeaway-emballage indsamles, vaskes og genbruges i stedet for at blive smidt ud efter engangsbrug.
Kommunen ønsker at være et par skridt foran europæisk lovgivning om udvidet producentansvar i 2025 (SUPD-direktivet) og støtter den nationale målsætning om 50 procents reduktion af visse takeaway-emballager af plast.
Kilde: Aarhus Kommune
%
Dit afsnit går her
Related Articles
Bryggeriforeningen: EU’s emballagekrav kan blive en milliardregning
EU’s nye krav om genpåfyldelig drikkevareemballage kan blive dyrt for både bryggerier, butikker og forbrugere. Det vurderer Bryggeriforeningen sammen med bryggeri- og læskedrikforeningerne i Sverige, Finland og Norge.Af redaktionen / Deli-News.dkBryggeriforeningen...
Stryhns Gruppen gør emballage mere genanvendelig: Over 570 tons plast påvirkes af nye greb
Stryhns Gruppen A/S er i gang med en større omlægning af emballagen på produkter fra Graasten. Et skifte fra papir- til plastetiketter på blandt andet remoulade, ketchup, mayonnaise, dressinger og sennep betyder, at cirka 524 tons plast fremover kan genanvendes...
Nye emballageregler kan blive endnu en sten i skoen for små bryggerier
Det er blevet sværere at drive mikrobryggeri. Konkurrencen er hård, omkostningerne høje, og branchen har allerede mistet mange aktører. Ifølge Bryggeriforeningen er antallet af danske bryggerier faldet fra 261 i 2022 til 207 ved indgangen til 2026.Af Redaktionen...





