maj 1, 2024
En genbrugskop i Aarhus. Foto: Aarhus Kommune
Københavns Kommune sætter gang i initiativer, der skal udmunde i retursystemer til take-away emballage i hovedstaden. HORESTA er positive, men vil have et system på nationalt plan.
Af redaktionen
Hele 200 tons engangskaffekopper og plastbokse ender på gaden eller i skraldespanden i København hvert år. Derfor vil kommunen nu indføre et pantssytem, præcis som Aarhus har gjort det.
Det kan man læse på Københavns Kommunes LinkedIn-profil.
Artiklen fortsætter længere nede
Innovationspulje hjælper
Idéen er, at københavnerne skal have mulighed for at returnere deres brugte kaffekopper eller madbeholdere forskellige steder i byrummet, hvorefter emballagen bliver vasket og brugt igen og igen.
”Vi åbner derfor en ny innovationspulje, der har til formål at understøtte restauranter og virksomheder, som ønsker at overgå til genbrugeligt take-away emballage,” skriver pressetjenesten på kommunens LinkedIn-profil.
Forsøget vil vare i to år, og der er afsat cirka én million kroner i 2024 og det samme i 2025. Puljen kan søges af virksomheder i København i udvalgte områder, samt arrangører af større events, hvor Københavns Kommune er medarrangør.
Udover projektet med retursystemer til take-away emballage i byrummet, arbejder Københavns Kommune med at implementere løsninger for engangsemballage ved mega-events i byen, og man vil udfase engangsemballage på Københavns skoler.
HORESTA: Det skal være på nationalt plan
Viceadm. Jeppe Møller-Herskind i HORESTA har udtalt sig til P4 om emnet:
”Det er et interessant forslag, og det vil vi følge tæt. Vi har set en masse initiativer på pantløsninger, som vi følger med i, og som mange af vores medlemmer er med i. Det synes vi er interessant, fordi vi som branche ikke er interesseret i, at vores emballage ligger og flyder i gaderne,” sagde HORESTAs viceadm. Jeppe Møller-Herskind.
Jeppe Møller-Herskind lægger også vægt på, at hvis det skal være realistisk med et pantsystem, skal det indføres nationalt.
”Vi ser et system blive rullet ud i Aarhus, og det er derfor, vi synes, det er en rigtig god idé, at det bliver et nationalt system. Et pantsystem er ikke noget, man bare lige gør. Pant er realistisk, hvis der for det første følger penge med. Men det er også realistisk, hvis alle spiller sammen om et fælles system, som vi blandt andet har set med dansk retursystem (af flasker og dåser, red.).”
Branchen har allerede mange tiltag
HORESTA understreger desuden, at erhvervet allerede gør meget for at tilpasse sig den grønne omstilling.
”Branchen står overfor store grønne investeringer, især i forhold til producentansvar.
Hvis politikerne vælger at skrue på afgifterne igen – uden at virksomhederne har et alternativ, så vil afgifterne ramme direkte på forbrugernes pengepung. Vi er ikke interesseret i, at kaffen eller pizzaen skal blive voldsomt meget dyrere, end den er i dag,” siger Jeppe Møller-Herskind til P4 København.
Related Articles
Emballageafgift: Når administrationen overskygger effekten
Små og mellemstore fødevarevirksomheder bruger i dag seks til syv gange flere ressourcer på at administrere den nye emballageafgift end på selve afgiften. Det viser erfaringer fra FødevareDanmark – og rejser spørgsmål om proportioner og reel bæredygtig effekt. af...
VEGA reducerer tusindvis af flasker med bulk-spiritus og stiller skærpede ESG-krav til leverandører
Med cirka 400 koncerter og 250.000 gæster årligt er baren en væsentlig del af driften i VEGA. Siden 2022 har spillestedet omlagt størstedelen af sin spiritusleverance fra engangs-glasflasker til genopfyldelige dunke og 200 liters tønder – en ændring, der har givet...
Mikrobryggerier advarer. EU’s emballagekrav kan kvæle dansk ølkultur
27 danske mikrobryggerier har i fællesskab sendt en skarp opfordring til politisk handling mod EU’s kommende emballageforordning. Ifølge bryggerierne kan krav om genpåfyldelige flasker true både erhverv, arbejdspladser og den mangfoldige danske ølkultur. På et møde i...






