Flere amerikanske turister på vej til Danmark

august 22, 2023

Jeppe Villadsen foran sin butik på Stefansgsade, Nørrebro. Foto. Ebbe Fischer

Foto: Markus Winkler

Flere foodies og andre amerikanere er på vej til de danske hoteller og restauranter.

Amerikas største flyselskab målt på både antal passagerer og fly, American Airlines, har nemlig annonceret en daglig sommerrute mellem København og Philadelphia.

Ruten bliver åbnet i juni 2024, og dermed har man 13 direkte flyruter fra København til USA og Canada. Tanken er, at ruten skal fungere fra juni til oktober.

Udviklingen glæder kommerciel direktør Peter Krogsgaard fra Københavns Lufthavn.

“Jeg håber, vi vil se endnu flere amerikanske turister, for det vil få stor betydning for hoteller og turisme i hovedstadsområdet og resten af Danmark,” siger han ifølge en pressemeddelelse.

 

En ny indgang til USA

American Airlines råder over en flåde på over 900 fly og har årligt omkring 200 millioner passagerer, mens man også er en del af One World alliancen.

“Det vil komme mange passagerer til gode. Philadelphia er en fantastisk by, men den er også et stort knudepunkt i USA og American Airlines har flere end 70 ruter videre fra Philadelphia til det meste af Nordamerika,” siger Peter Krogsgaard.

Det bliver et af de bedste fly – Boeings 787-9 Dreamliner med plads til 285 passagerer – der bliver sat ind på ruten, ifølge pressemeddelelsen.

 

 

Related Articles

Delikatesseleder, Kvickly, Hvidovre

Delikatesseleder, Kvickly, Hvidovre

Delikatesseleder, Kvickly, Hvidovre Grib chancen hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed og få en unik mulighed for at: Bruge din viden inden for delikatesse- og slagterområdet og samtidig være mellemleder for 4 medarbejdere i afdelingen Prøve kræfter med ledelse...

Coronatiden spøger: Nordjysk Michelin-restaurant går konkurs

Coronatiden spøger: Nordjysk Michelin-restaurant går konkurs

Den prisvindende kok, Michael Miv Pedersen, begærede Restaurant Tabu konkurs den 5. september 2023.   Af redaktionen Årsagen er i høj grad økonomiske problemer som følge af coronatiden. Det fremgår af en pressemeddelelse. Restaurant Tabu er optaget i...