november 28, 2023
Klumme af fødevarebranchens førende fremtidsforsker
Kirsten Østergaard Poulsen ejer af Firstmove og solid erfaring med indsigtsstudier af fremtidens værdisæt, livsstil, adfærd og indkøbsmønstre.
Kasseapparatet er et af de områder, hvor der er kommet nye regler de senere år. Arkivfoto
Alle danske arbejdspladser skal fra d. 1. juli næste år registrere arbejdstid pga. en EU-dom. Regeringen har fremsat et lovforslag, der forventes vedtaget.
Af Ebbe Fischer
Som følge af en EU-dom i den såkaldte Deutsche Bank-sag fra 2019 bliver medlemsstaterne nu pålagt at indføre regler for arbejdsgivernes registrering af arbejdstid. Hver dag.
Det skriver bl.a. EY – en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning.
Dansk lovforslag fremsat
Medlemsstaterne skal hver især indføre egen lovgivning, og det danske lovforslag på feltet har været i høring frem til d. 12. oktober.
D. 8. november 2023 fremsatte regeringen lovforslaget i Folketinget, og det skal nu behandles, før det kan vedtages endeligt. Loven forventes at træde i kraft d. 1. juli 2024.
Det fremsatte lovforslag indebærer markante ændringer i arbejdstidsloven.
Massive krav til arbejdsgiverne
Ifølge EY indebærer de kommende regler massive krav om dokumentation til arbejdsgiverne, herunder overholdelse af gældende hviletidsregler samt maksimal ugentlig arbejdstid.
Julie Gerdes er Head of Employment & Labor Law, EY Law hos EY i Danmark. Hun skriver, at man fra officielt hold har forsøgt at tage hensyn til den store opgave, det bliver for virksomhederne.
”Den forlængede ikrafttrædelsesdato forventes at være en hjælp til at sikre en succesfuld implementering af de nye krav, som indebærer store administrative og systemtekniske opgaver for langt de fleste virksomheder,” fortæller Julie Gerdes.
Gode råd ganske gratis
Herudover fremgår det af lovforslaget, at medarbejderen under hele ansættelsesforholdet skal have adgang til egne oplysninger i tidsregistreringssystemet.
”Ligesom arbejdsgiveren skal sørge for at opbevare de registrerede oplysninger i fem år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af medarbejderens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Præcis, hvordan der skal tidsregistreres, bestemmer de nye regler ikke. Der er således ifølge bemærkningerne til lovforslaget metodefrihed for arbejdsgiverne med henblik på opfyldelse af registreringskravet – dog skal systemet leve op til kravene om at være ‘objektivt, pålideligt og tilgængeligt’,” skriver Julie Gerdes.
Læs fire gode råd til fremgangsmåde for tidsregistrering her
Related Articles
Madvaner i klimakrydset. Fødevarer som en del af nøglen i Københavns Klimastrategi 2035
Københavns Kommune har, bredt, vedtaget en ny klimastrategi, hvor fødevarer for første gang spiller en stor rolle. Med Klimastrategi 2035 og den første handleplan 2026-2028 skal byens samlede klimaaftryk halveres, og det kræver en markant indsats på tallerkenen. af...
Østers: Myte, folkemad og bundlinje-katalysator
“As I ate the oysters with their strong taste of the sea and their faint metallic taste that the cold white wine washed away, I lost the empty feeling and began to be happy and to make plans.”– Ernest Hemingway, A Moveable Feast af redaktionen Østers har i århundreder...
“It’s not the cow, it’s the how” – stigende kødpriser sender kantiner på grøn omstilling
Når Food Festival 5.–7. september åbner dørene til Danmarks største madfestival, bliver det ikke kun de nysgerrige foodies, der får noget at tygge på. Også de professionelle køkkener, fra kantiner til storkøkkener, er inviteret til at tage livtag med en af tidens mest...