Med 60.000 gæster og navne som Lenny Kravitz, Jamiroquai og Iron Maiden var ’Midtfyns’ for 30 år siden på niveau med Roskilde. Men så gik det galt. Helt galt. Og festivalen gik konkurs i 2004. Men i 2019 åbnede den igen. Deli News har talt med chefen for at komme nærmere ind på, hvor Roskildes gamle tvilling står i dag.

Af Ebbe Fischer

”Jeg havde i mange år lyst til at genoplive festivalen.”

Sune Vesterlund Larsen har et specielt forhold til Midtfyns Festival. Han er fynbo, og han er fra en musikinteresseret familie – forældrenes var gode venner med Per Færgemann, som startede festivalen i 1976.

I dag er han en af to festivalledere på Midtfyns Festivalen, som regner med 4.500 gæster i år.

Tager værdierne med sig

I dag har man ellers Tinderbox og Heartland som to store festivaler på Fyn, men det afskrækkede ikke Sune Vesterlund Larsen, da han midt i 10’erne begyndte at arbejde seriøst med idéen.

”Jeg tænkte, at der er plads til en festival mere. Og jeg gik i gang med at dykke ned i historien,” siger han og uddyber:

”Jeg fik fat i de gamle programmer, og kontaktede nogle af dem, der startede festivalen, som også er venner af mine forældre. Det går tilbage til rødderne. Vi kan tage værdierne med os, selvom der skal justeres lidt ift., at vi begyndte igen i 2019, så det er også vigtigt, at vi gør det lidt anderledes.”

Hvad er værdierne?

”Værdierne er især folkeligheden, mangfoldigheden og nærværet til musikken.”

Det vil mange andre festivaler nok også sige? 

”Ja, men når du starter med at have 10 mio. kr. i budget til musik, så skal de penge ind igen, og så har du en kommerciel festival. Det kan folk mærke.

Her fik vi startet et hold af frivillige, og det skal være frivillige kræfter, fordi andre mekanismer træder i kraft, når man begynder at aflønne folk,” siger Sune Vesterlund Larsen.

En kø af frivillige

Siden er gæstetallet vokset støt – til 3.800 sidste år.

Og i år regner man altså med omkring 4.500 betalende gæster.

Desuden har man ’en kø af frivillige’, ifølge Sune Vesterlund Larsen. De 450 frivillige til årets festival er allerede helt fyldt op.

Fik det opmærksomhed, da I genåbnede festivalen?

”Det kan man roligt sige. Jeg sendte en pressemeddelelse ud og kom hurtigt på forsiden af alle de store aviser. ‘Legendarisk festival vender tilbage’, skrev de bl.a.”

Midtfyns er et legendarisk navn på den danske musikscene – er det jeres?

”Vi har forsøgt at tage patent på festivalen, men det kan man kun med et særligt logo, for man kan ikke tage patent på ordet ‘Midtfyns’. Vi har så benyttet den gamle guitar som logo og har sat nogle streger, der giver den et lidt mere moderne udseende. På de måde har vi et patent på vores festival.”

Hvordan gik processen med at få den op at stå i 2019?

”Vi var nødt til at starte i det små. Og vi ville faktisk også gerne starte i det små. Andre fynske festivaler fik de store navne, men vi fik en masse sympati og begyndte på den originale festivalplads igen. Vi fik nogle mindre navne til at spille for få penge, og mange sagde, at det var lidt pladderromantisk. Det var det nok også, men vi fik nogle i musikermiljøet til at trække i trådene – og fik gode navne med,” siger Sune Vesterlund Larsen.

Billetter skal være billige

Mens mange festivalbilletter i dag koster på den forkerte side af 3.000 kr., ønsker Midtfyns at gå en anden vej.

”En partoutbillet kostede det første år 650 kr., og det gør den stadig, hvis man er hurtig.

Siden vi ikke havde nogen penge på forhånd, lavede vi i stedet et styringsbudget. Dvs. hver solgt billet bevirkede automatisk, at musikken fik 200 kr., administrationen fik 100 kr. osv. Vi endte med et budget på 500.000 kr. med aktører som Allan Olsen, Anne Dorthe Michelsen og Maria Bramsen på plakaten. Vi havde ca. 1.900 gæster første år og et overskud på 200.000 kr.”

Corona var en fordel

Andet år for den genopstandne festival var coronaåret 2020, og det gjorde ondt. De var nødt til at aflyse festivalen, men året efter viste corona sig pludselig som en uventet fordel.

”Den første festival i 2019 var sidste weekend i maj, men vi rykkede den så til første weekend i september i 2021. Og det betød faktisk, at vi var en af de eneste festivaler, der holdt åben dét år, mens mange andre blev aflyst for andet år i træk. Det gav ekstra efterspørgsel hos os.”

Hvor står I henne i 2024?

”Vi er blevet lidt mere vovede og har lavet et sats med DAD. Det er en anden liga, end vi er vant til, og nu begynder folk at lægge mærke til os – ikke bare pga. vores navn, men fordi vi vokser og laver nogle koncepter,” siger Sune Vesterlund Larsen.

Han uddyber:

”Koncepterne skal passe til vores lille festival, hvor vi prøver at adskille os på folkeligheden. Her er de frivillige kræfter bare en hjørnesten. Vi gør det her i fritiden – også resten af året. På den måde gør vi det med en anden passion, for vores løn er selve festivalen.”

Læs mere på Deli: