juni 28, 2024
Pressefoto
Midtfyns Festival vokser igen, og man regner med 4.500 gæster i år med udgangspunkt i den gamle festivalplads. Men trods vækst, opmærksomhed og en enorm historie ønsker man også fremover at være en mindre festival, lyder det.
Af Ebbe Fischer
Sune Vesterlund Larsen er festivalleder for Midtfyns Festival.
Han er glad for, at festivalen kom i gang igen i 2019, og at man er vokset fra 1.900 gæster dét år til 3.800 sidste år og godt 4.500 i 2024.
Det er dog langt fra de 60.000, som for 30 år siden var på Midtfyns. Og det er fint, siger chefen.
”Vi skal ikke være mere end 8-10.000 som et maks. antal gæster. Vi har hele tiden sagt, at vores størrelse er afhængig af, hvor mange der synes, vi er interessante. Men vi kommer ikke til at købe store bands for at blive større, selvom vi da markedsfører os på sociale medier og i lokalkaviser,” siger han.
Artiklen fortsætter længere nede
Ønsker makspris for billet
Desuden ønsker man også at holde billetpriserne nede, så man undgår at blive en stor kommerciel festival.
”Vi vil fortsat have en makspris for en partoutbillet langt under de 3.000 kr., man ser andre steder. I år koster partoutbilletten ca. 1.100 kr. – og dem, der var hurtige, fik billetter til en langt lavere pris.”
Leverandører spiller med
For at holde priserne lave er man bl.a. afhængig af leverandørerne.
”Vi forsøger at holde ølpriser så lave som muligt, selvom vi oplever stigninger fra vores ølleverandører. Tuborg er pt. vores hovedleverandør, men vi har også Midtfyns Bryghus,” siger Sune Vesterlund Larsen.
Hvordan kan I presse priser hos leverandørerne?
“Vi kan gå ind og forhandle, og vi kan skubbe på hvor lang tid kontrakten skal løbe, og hvad de skal have af eksponering etc. Også ved billetsystemer og mad – det er en forhandling.”
Hvad forlanger I ellers af leverandørerne?
“Vores leverandører skal kende vores værdier. Vi inviterer bl.a. udsatte familier, som bliver udvalgt af Røde Kors.
Og leverandørerne skal vide, at når du skriver en mail til os, så svarer vi, når vi kan, for vi er frivillige og har et fast job ved siden af.”
Related Articles
Fart over feltet på Vig Festival
I Odsherred har de en fest! Hvert år. Og det har de sådan set haft siden 1996, hvor den første Vig Festival løb af stablen i et samarbejde mellem Vig Gymnastikforening, Vig Idrætsforening og Trundholm FC. Siden er det gået slaw i slaw, og behovet for struktur og...
Suset styrker helhedsoplevelsen med bredt madprogram
Madprogrammet på Suset 2026 afspejler en tendens, der i stigende grad præger festivaler, streetfood-markeder og oplevelsesdestinationer: Gæsterne forventer mere end blot et hurtigt måltid mellem koncerterne. Af redaktionen/ deli-news Når festivalen i år samler alt fra...
Mere end 40.000 gæster lagde vejen forbi Madens Folkemøde i Nykøbing F.
Madens Folkemøde fortsætter med at vokse som samlingspunkt for dansk madkultur, fødevareproduktion og gastronomiske fællesskaber. Fra 21.-23. maj besøgte mere end 40.000 mennesker årets folkemøde i Nykøbing Falster – en stigning fra 35.000 gæster i 2025. Af...






