“Vi spreder streetfood til hele landet”

april 8, 2024

Jeppe Villadsen foran sin butik på Stefansgsade, Nørrebro. Foto. Ebbe Fischer

Foto: PSE Musicon

PSE Musicon er som en festival, der flytter rundt – de leverer nemlig hele pakken med streetfood, musik og andet setup. Og kommunerne er vilde med det.

 

Af Ebbe Fischer

Siden Papirøen i København for godt ti år siden blev den første store danske streetfoodsucces, er det gået stærkt.

Mange andre har taget en bid af markedet – spredt over store dele af Danmark.

Og i dag ser næsten alle kommuner efter streetfood, der også kan være med til at løfte andre arrangementer.

 

Over 100.000 mennesker

Det fortæller Peter Wallbohm Olsen, som i 2021 var med til at stifte PSE Musicon.

En virksomhed, der specialiserer sig i events med bl.a. streetfood og musik, andre markeder etc.

Første gang vi etablerede streetfood, var på et julemarked i 2021 med strenge corona-restriktioner, og man kunne kun bespise folk med streetfood. Men det fungerede. Derfor turde vi gå all in på streetfood, og i 2023 havde vi over 100.000 mennesker igennem vores 20 streetfood-arrangementer,” fortæller Peter Wallbohm Olsen til Deli News.

“Det handler i høj grad om at arrangere på nogle tidspunkter, hvor man ikke er i konkurrence med de store festivaler,” tilføjer han.

 

Trækker streetfood til provinsen

PSE Musicon laver  i dag mange arrangementer  i samarbejde med kommunerne.

”F.eks. er Næstved og Kalundborg upcoming steder for os – her kan vi se, at der er stigende interesse. Vi bliver ofte ringet op af kommunerne, som ønsker streetfood-arrangementer,” forklarer Peter Wallbohm Olsen.

 

Er I et billede på, at streetfood – der for få år siden kun var på Papirøen i København – nu for alvor er ved at blive spredt over hele landet?

”Ja, det kan du godt sige. Vi er en motor i den udvikling. Når kommunerne kontakter os, anbefaler vi altid, at de laver det sammen med et lokalt arrangement. I Sorø laver de f.eks. en stor gadefest, og de aktiverer alle butikkerne, mens vi laver den store streetfoodfestival på torvet. Gadefesten bliver en succes, fordi vi kommer,” siger Peter Wallbohm Olsen og supplerer med et andet eksempel:

”I Slagelse har de en streetart festival, som de har forsøgt at skubbe i gang. Men først når der kommer streetfood, løfter det for alvor arrangementet.”

 

Kommer med en hel festival

PSE Musicon arbedjer med fire hovedområder – markeder, streetfood, oktoberfest og virksomhedsarrangementer.

Omsætningen er spredt omtrent ligeligt på de forskellige dele, men streetfood har  alligevel den største omsætning.

“En af vores styrker er, at vi har fokus på at få kalenderåret til at spille godt sammen, og det er vigtigt, at de ting, vi laver, har indbyrdes synergier. Vi leverer den fulde pakke, herunder musik, udsmykning, bordbænkesæt mm. Så skal kommunerne ikke selv stable alt det på benene, og du kan sige, at vi er en lille festival, der flytter sig rundt i samspil med, at vi er gode til at få det markedsført på sociale medier,” siger Peter Wallbohm Olsen.

“Det handler om at ramme en positiv spiral. Kommer der mange mennesker, gider de gode foodtrucks også komme,” fastslår han.

 

 

Related Articles

Dansk-indisk Samosa Chaat vinder EM i streetfood på Reffen

Dansk-indisk Samosa Chaat vinder EM i streetfood på Reffen

Folkenen bag amagerkanske The Flames stillede d. 8.-9. juni 2024 op til EM i streetfood - og vandt. Af redaktionen The Flames er en pakistansk-indisk restaurant på Højdevej 61 på Amager. Og nu er den også vinder af EM i streetfood på Reffen. Speciel vinderret Vinderen...

Danmarks største sommerhusområde får fast streetfoodmarked

Danmarks største sommerhusområde får fast streetfoodmarked

Strandlyst Street Food åbner nu i et nyt setup og kommer til at køre hele sommeren. Arrangøren fortæller her, hvad man kræver af de foodtrucks, der skal være med.   Af Ebbe Fischer En miniudgave af Reffen. Det er ambitionen i Odsherred ud til Sejerøbugten -...