november 23, 2023
Af redaktionen
Flere Fugle er et bageri i København Nordvest. Men det er ikke et helt almindeligt bageri. Det er også en pizzabar og et eventsted.
Sådan er konceptet bag den forretning, der rykker ind i Kunstforeningen midt i København d. 30. november – på Gl. Strand.
Flere Fugle rykker med andre ord ind som ny forpagter af kælderen og samarbejder tæt med Kunstforeningen. Det skriver Berlingske.
Tænker ud af boksen
Ifølge Flere Fugle er der tale om en ’bagværkscafé’, der holder åbent hver dag fra klokken halv otte. Navnet på lokaliteten bliver Lille Fugl, og bageriet serverer morgenmad, frokost og mindre retter samt vin.
Lille Fugl ønsker at være et lokalt samlingssted – og ikke kun en café for de besøgende kunstinteresserede. Det er således muligt at komme i cafeen uden at købe entré til kunsthallen.
Mattias Smidt er indehaver af Flere Fugle, og han glæder sig til at ”forene kunst, kultur og gastronomi på en unik måde,” skriver Berlingske.
Samarbejder tæt med Kunstforeningen
Nanna Hjortenberg er direktør for Kunstforeningen, og hun ser nye muligheder i samarbejdet.
”Jeg glæder mig til, at Lille Fugl flytter ind og til alle de aktiviteter, vi skal skabe sammen. De er specialister i at kombinere god kvalitet med sociale fællesskaber. Med den udvikling, vi er i gang med, er Flere Fugle de helt rigtige legekammerater. Jeg håber, at Lille Fugl – sammen med vores nye kunstfaglige profil – kan bidrage til at gøre kunsthallen til et nyt samlingssted i Indre By,” siger hun ifølge Berlingske.
Related Articles
”Vi følger med tiden, men undgår at gå gourmetbagervejen”
Bodenhoff Bageri har haft stor vækst og består nu af 11 filialer i Storkøbenhavn. Christian Bodenhoff ejer kæden, og Deli News har sat ham stævne til en snak om bagerbranchen. Hans fokus er på traditionel kvalitet, mens han lader ’Michelin-bagerne’ have deres segment...
Bagerkæde: Det digitale niveau eksploderer – nu udgør det 15 procent af omsætningen
Takeaway-bageri bliver mere og mere populært - særligt til festlige lejligheder som fødselsdage, hvor den traditionelle kagemand i dag er et stort takeaway-hit, lyder det. Af Ebbe Fischer ”De senere år har det digitale taget meget over, og både app og...
Lagkagehuset-boss: Du skal føre de klassiske bagerprodukter – ellers går kunderne andre steder hen
Danskerne er med på at prøve nye produkter hos bageren, men har man ikke styr på traditionerne, går det galt. Sådan lyder det fra Lagkagehusets CMO, Morten Vedel, som i et interview med Deli News fortæller om virksomhedens strategi. Efter nogle heftige og ekspansive...