“Vi har designet et særligt genbrugskrus til vores festival”

juni 13, 2024

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

Foto: Caroline Gottlieb / Vig Festival

Det er ikke så let at ramme det helt rigtige genbrugsglas, hvis man ønsker at gå den vej, lyder det fra en aktør, der har gjort det.

 

Af Ebbe Fischer

 

“Vi havde i 2022 ca. en kvart mio. engangsglas, og vi stod med valget, om vi skulle gå med Tuborgs plastglas, eller om vi skulle købe vores egne.”

Sådan siger Ole Rasmussen, festivalleder for Vig Festival.

“Vi undersøgte så mulighederne for de genbrugskrus, vi indførte i 2023,” fortæller han. 

 

Valgte lokal fabrik

Ledelsen af Vig Festival valgte en lokal plastfabrik – Schoeller Plast – til opgaven. Men man var også selv med i processen.

“Vi har været med til at designe både et øl og et drinksglas. F.eks. har vi ønsket en drikkekant,” siger Ole Rasmussen og uddyber:

“Du ved – når glasset er bukket øverst, fordi det så ikke lige smutter ud af hånden. Vi har desuden hævet stregen på en 0,4 L fadøl, der normalt ligger 2,5 cm under kanten, fordi det giver plads til skum. Men med den hastighed, vi hælder øl op på festivalen, når man ikke skum på alligevel. Og på den måde sparer man plastik.”

 

Plastik smeltes om

Glassene kan nemmest bruges igen ved, at man smelter dem om.

“Når vi har samlet nok glas, kører vi tilbage til plastfabrikken og får det smeltet om til nye glas. Plasten er ren, dvs. der er ikke noget farve i. Det betyder, at man kan smelte om til andre glas,” siger Ole Rasmussen og tilføjer:

Vi bruger meget krudt på det grønne, og vi måler f.eks. også på dieselgeneratorer, og vi håndsorterer affald.”

 

Hvilke af jeres grønne tiltag giver mest impact for miljøet?

“Vores affaldssortering giver en tredjedel af alt affald til genanvendelse. Det er nok den største impact, efterfulgt af vores tiltag ift. genbrug af plastikkrus.”

 

Flere ølleverandører

Vig Festival har i øvrigt en aftale med Tuborg, som er hovedleverandør på tankøl.

“Så markedsfører vi os sammen. Derudover har vi ‘To Øl’ , som egentlig er et københavner-brand, men de har også en afdeling i Svinninge. Desuden har vi en aftale med Deeper Roots fra Nykøbing Sjælland,” fortæller festivallederen.


Læs mere om Vig Festival på Deli

Koncept: De er Danmarks sidste store familiefestival

Related Articles

27.000 gæster besøgte Food Festival i Aarhus

27.000 gæster besøgte Food Festival i Aarhus

Food Festival samlede 27.000 gæster på Tangkrogen i Aarhus. Over tre dage satte festivalen fokus på alt fra børns maddannelse og danske råvarer til hotdogs, grill og cocktails.Af redaktionen / Deli-News.dkMadglæde, råvarer og aktuelle udfordringer i fødevarebranchen...

Smørrebrød, stjernekokke og fiskebingo på Food Festival 2026

Smørrebrød, stjernekokke og fiskebingo på Food Festival 2026

Når Food Festival indtager Tangkrogen i Aarhus den 4.-6. september, bliver det med både nye festivalområder, aktuelle fødevaredagsordener og populære konkurrencer. Omkring 30.000 gæster forventes at besøge festivalens 50.000 kvadratmeter store område.Af redaktionen /...

46 år sammen: Smukfest og Royal Unibrew fortsætter partnerskabet

46 år sammen: Smukfest og Royal Unibrew fortsætter partnerskabet

Smukfest og Royal Unibrew har forlænget et samarbejde, der går helt tilbage til festivalens begyndelse i 1980. Partnerskabet omfatter i dag langt mere end øl og viser, hvor afgørende forsyningssikkerhed, sortimentsbredde og løbende udvikling er, når flere...