juni 5, 2024
Denne kartoffelmad var i spil i årets konkurence d. 2. juni 2024. Foto: Visit Samsø
Man kommer ikke uden om kartoffelmaden, men der er også mange andre lokale specialiteter på øen med den fine gastronomi.
Af Ebbe Fischer
Han arbejder hele sommersæsonen – fra april til september 2024 – som kok på Ballen Badehotel på Samsø.
Og Robert Zoffmann giver her Deli News et par tips til øens specialiteter.
Hvordan vil du beskrive restaurantscenen på Samsø?
“Samsøs restaurantscene er alsidig og sommerlig. Og så er restauranterne herovre velsignet med mange lækre råvarer, som sætter standarden for maden. Her er ikke mange steder, hvor man ikke får god mad.”
Kan du fremhæve nogle råvarer, udover de velkendte kartofler?
“Ja … deres asparges og jordbær er fantastiske. Og så vil jeg gerne slå et slag for det øl, der bliver lavet herovre.
Her er også meget fisk, og det præger menukortene rundt omkring. Selvfølgelig kan du få kød, men de fleste gæster bestiller fisk, og som kok er det dejligt at tilberede fisk – det går hurtigt og smager lækkert.”
Kan du beskrive en god lokal fiskeret?
“En god fiskeret på Samsø er f.eks. en helstegt søtunge med smørsovs og samsøkartofler. Det er en fladfisk, der minder lidt om helstegt rødspætte. Men den har et større indhold af bindevæv, dvs. kødet er mere fast, og det er nemmere at stege, fordi du kan få stegeskorpe uden kødet bliver tørt.”
Har du andre favoritter på Samsø?
“Ja. En anden ret er jo en god kartoffelmad. Det er en stor ting på Samsø, og den årlige kartoffelmad-konkurrence er et tilløbsstykke. Det er virkelig en stor ting.
Jeg laver en ‘Uffe Ellemann’ – dvs. rugbrød og Samsøkartofler med mayonnaise, kapers og bacon. Samt både rå- og ristede løg.”
Læs hele historien om sæsonkokken:
Related Articles
Økologien vokser i foodservice – vejen mod næste milepæl
Salget af økologiske fødevarer til foodservice steg med seks procent fra 2023 til 2024. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik voksede markedet fra 3,4 mia. kr. til 3,6 mia. kr. på ét år. Men selvom væksten er positiv, er en del af udviklingen drevet af prisstigninger....
Ellevilde Boutique Hotel – kvalitet og nærvær kun halvanden time fra København
Efter mere end 16 år med to restauranter på Frederiks Bastion og senere på 56 Grader i København valgte Kenneth og Kirstine, parret bag, sammen med deres tre børn at skifte storbyen ud med nye omgivelser. Noget andet. Noget nyt. Af Redaktionen/MQ / Forside foto af er...
Demeter-godkendelsen fejrer 100 år: En milepæl for biodynamisk landbrug, som møder voksende efterspørgsel fra forbrugerne
I år fejrer den danske Demeter-ordning (det biodynamiske landbrug) sit 100-års jubilæum, en skelsættende begivenhed for bæredygtigt landbrug og fødevareproduktion. Ordningen, der blev introduceret for at fremme biodynamiske principper og beskytte jorden mod...






