april 12, 2024
Arkivfoto
De fleste af Brøndby Kommunes offentlige køkkener har opnået sølv inden for Det Økologiske Spisemærke, og nu vil man højere op. Børnehuset Lindelund har allerede fået guld.
Af redaktionen
ALLE Brøndby Kommunes køkkener og kantiner skal have opnået mindst sølv i 2025.
Sådan lyder et mål i Brøndbys klimaplan, som kommunalbestyrelsen vedtog i 2022. Og man er godt på vej, siden langt de fleste af kommunens køkkener har opnået sølv inden for Det Økologiske Spisemærke det seneste år.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
For at få sølv skal 60-90 procent af køkkenets indkøb være økologiske.
Skal vælge maden aktivt til
Et af de steder, som nu i højere grad gør brug af økologi og grøntsager, er Job- og Aktivitetscenter Vestegnen, hvor køkkenets fokus på økologi også har givet et løft.
”Det særlige for vores køkken er, at vores kunder skal betale for maden og således aktivt vælge den til. Så den skal være så indbydende og velsmagende, at den pirrer nysgerrigheden og giver folk lyst til at købe og prøve den. Det fornemmer vi på kunderne, at vi er lykkedes med,” siger hun i pressemeddelelsen og tilføjer:
”Køkkenpersonalet giver også selv udtryk for, at det er sjovt at få lov at bruge sin køkkenfaglige kreativitet på nye måder. Alle får styrket deres kompetencer inden for klimavenlig kost, bedre udnyttelse af råvarer og mindre madspild. Så der er mange gevinster ved projektet.”
Børnehus har fået guld
Børnehuset Lindelund har allerede fået guldmærket, hvor 90 procent af indkøbene skal være økologiske.
Her er Peter Birkebæk Jacobsen køkkenansvarlig, og som led i kommunens projekt ’Økologi og Madglæde’ har han deltaget i workshops med Meyers Madhus. Det har givet ny viden, fortæller han.
”Man skal have tålmodighed med den nye mad, for det tager tid for de små – og for personalet – at vænne sig til nye ting. På pålægsfadene skal der f.eks. ikke være alt for meget, der ikke er genkendeligt for børnene. Men nye smørepålæg baseret på bælgfrugter, blendet med ristet peberfrugt, barbecuekrydderi eller lign. er blevet virkelig populære,” siger Peter Birkebæk Jacobsen.
Kilde: Brøndby Kommune
Related Articles
Madvaner i klimakrydset. Fødevarer som en del af nøglen i Københavns Klimastrategi 2035
Københavns Kommune har, bredt, vedtaget en ny klimastrategi, hvor fødevarer for første gang spiller en stor rolle. Med Klimastrategi 2035 og den første handleplan 2026-2028 skal byens samlede klimaaftryk halveres, og det kræver en markant indsats på tallerkenen. af...
Østers: Myte, folkemad og bundlinje-katalysator
“As I ate the oysters with their strong taste of the sea and their faint metallic taste that the cold white wine washed away, I lost the empty feeling and began to be happy and to make plans.”– Ernest Hemingway, A Moveable Feast af redaktionen Østers har i århundreder...
“It’s not the cow, it’s the how” – stigende kødpriser sender kantiner på grøn omstilling
Når Food Festival 5.–7. september åbner dørene til Danmarks største madfestival, bliver det ikke kun de nysgerrige foodies, der får noget at tygge på. Også de professionelle køkkener, fra kantiner til storkøkkener, er inviteret til at tage livtag med en af tidens mest...






