De fleste brancheaktører behandler ESG-området som et irriterende stykke bureaukrati, men det er en helt forkert tilgang. Det mener Jesper Zeihlund, som har arbejdet intensivt med feltet. Brug ESG til at markedsføre din forretning og kom foran konkurrenterne, lyder opfordringen.

Af Ebbe Fischer

”Det går ikke for godt med ESG i vores branche. Området bliver behandlet som et stykke bøvlet papir fra EU. Men vi kommer ikke uden om det, så hvorfor vender man det ikke om, så det bliver et aktiv?”

Sådan siger Jesper Zeihlund, som har en lang historik i den eksperimenterende ende af restaurant- og fødevarebranchen bag sig.

Forstå begrebet i bund

Ifølge Jesper Zeihlund bør man simpelthen sætte sig ned og prøve at forstå de tre bogstaver i dybden. E-S-G. Environmental. Social. Governance.

”De lavthængende frugter er helt klart, at man skal se på værdikæden og sætte en retning. ESG er meget mere end CO2, og hvis man griber det rigtigt an og – meget vigtigt – kommer hele vejen rundt, kan man gøre ESG til en konkurrencefordel,” siger han og uddyber:

”Spørg dig selv, hvor din virksomhed skal kigge hen? Det er jo så meget individuelt for hver producent, men bliv ’dus’ med ESG’en. Det skal være en hverdagslogik og ikke kun noget for revisoren,” siger Jesper Zeihlund og tilføjer:

”Du skal med andre ord simpelthen bruge ESG som forretningsudvikling. Sæt dig grundigt ind i begrebet og se på, hvad der er relevant. Hvad betyder E-S-G? Og hvor har din forretning noget særligt, du kan tilbyde?”

Lokalt niveau er vigtigt i ESG-regnskabet

I den sammenhæng har de lokale fødevarer en række fordele, typisk inden for transport og/eller økologi, påpeger Jesper Zeihlund. Det lokale niveau kan typisk gøre en masse for en ESG-strategi, og Jesper Zeihlund har i en årrække arbejdet intensivt med begrebet. Han definerer lokale fødevarer som følger:

”Det handler om to ting. Enten er det fødevarer med identitet, og det kan sagtens være udenlandsk mad. Men så skal det have en lokal historie. Mad som er noget særligt. Og det andet er det, vi kalder ’urejst mad’. Altså mad produceret tæt på spisebordet, og her er der i sagens natur lidt elastik i begrebet. Vi tænker det inden for omtrent 40 kilometer.”

Parallelt fødevaresystem

I forlængelse af fokus på lokale fødevarer arbejder Jesper Zeihlund også med de store forsyningskæder. og især hvordan man kan udfordre dem.

”Vi arbejder her med begrebet ’parallelt fødevaresystem’. Det er det modsatte af det globale fødevaresystem med store containere og værdikæder. I stedet gør vi her en dyd ud af at se det lokalt – herunder regionalt og nationalt. De er en måde at se det på, der også giver bedre forsyningssikkerhed og fødevaredemokrati,” siger Jesper Zeihlund.

Læs også: Pioner på det lokale madmarked