HORESTA: Grund til optimisme trods mange konkurser
februar 13, 2024
Foto: Ozan Culha
Antallet af konkursramte virksomheder i restaurantbranchen er steget oven på corona-, inflations- og energikriserne. Alligevel er der grund til optimisme, lyder det fra HORESTA.
Af redaktionen
Alene i Region Hovedstaden måtte 142 restauranter og cafeer dreje nøglen om i 2023.
Men trods det høje antal konkurser er der faktisk grund til optimisme. Sådan siger viceadm. direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind til TV 2 Kosmopol.
Omstillingsparathed giver optimisme
Argumentet er, at branchen har vist en utrolig omstillingsparathed og evne til at håndtere flere alvorlige kriser på ganske få år.
“De øgede omkostninger er en presbold på branchen, og der vil vi helt naturligt se nogle bukke under. Det er selvfølgelig trist, men tallene kunne have været meget værre, hvis ikke man som branche havde fulgt med udviklingen, som vi har set. Det er vi utrolig glade for,” siger Jeppe Møller-Herskind til TV 2 Kosmopol.
Danmarks fjerdestørste eksporterhverv
Ifølge vicedirektøren må vi må bestemt ikke negligere de mange virksomheder, der stadigvæk kæmper med bl.a. arbejdskraft og derfor har svært ved at udnytte det fulde omsætningspotentiale.
“Men det er også nødvendigt at hylde de, som formår at tilpasse sig markedet trods særdeles vanskelige forhold. Vi er en branche, der gang på gang vækster og viser, at vi kan slå omsætningsrekord. Det synes jeg også, vi skal anerkendes for. Vi er Danmarks fjerdestørste eksporterhverv, og vi mener, der er plads til endnu mere oplevelse, end der er i København i dag,” siger Jeppe Møller-Herskind.
Related Articles
Restaurant um: Ny sushirestaurant skal skabe mere liv i AKKC året rundt
Michel Lycoops begyndte som kok på Ruths Hotel og byggede senere en frokostvirksomhed op til 2.500 daglige anretninger. Nu åbner han Restaurant um i Aalborg Kongres & Kultur Center med sushi, nordjyske råvarer og plads til 120 gæster. Bag satsningen ligger et...
Restaurant 1861 er værd at rejse efter – og er kun lige begyndt
Morten Frimann har overtaget køkkenet på Restaurant 1861 på Marienlyst Strandhotel. Sammen med et nyt køkkenhold er han ved at skabe en gastronomisk retning med afsæt i klassisk håndværk, nordiske råvarer og naturen omkring Helsingør.Af redaktionen / Deli-News.dk...
Ny forpagter vil gøre Spisekammeret til Helsingørs dagligstue
Thomas Isaksen overtager driften af Spisekammeret i Toldkammeret. Ambitionen er at skabe et uformelt mødested, hvor måltider, personligt værtskab og kultur bliver tænkt sammen.Af redaktionen / Deli-News.dkFra september får caféen Spisekammeret i Helsingørs kulturhus...






