oktober 4, 2024
Paul Proffitt har i årevis arbejdet som kok på Michelinrestauranter. Nu åbner han eget sted. Pressefoto
Efter ni år på Henne Kirkeby Kro, forlader britiske Paul Proffitt den to-stjernede Michelinrestaurant for at blive selvstændig med ’Pearl’, der i foråret 2025 åbner i Restaurant Binds tidligere lokaler på Fjordvejen i Sønderhav.
Af redaktionen
Sønderhav er en lille landsby beliggende i Sønderjylland på den danske del af Flensborg Fjord – ud for Okseøerne.
Her kommer snart til at ligge en lille, men meget ambitiøs restaurant.
Mesterkok skal afløses
Da den franske mesterkok Christian Bind i efteråret 2023 bekendtgjorde, at han ville stoppe efter 15 år med egen restaurant, gik jagten straks ind på hans efterfølger. Nu er arvtageren fundet, da britiske Paul Proffitt til årsskiftet overtager nøglerne til restauranten på Fjordvejen. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Paul Proffitt stammer oprindeligt fra Staffordshire i England, men er dansk gift og har boet og arbejdet i Danmark de seneste ni år, hvor han har været køkkenchef på Henne Kirkeby Kro.
“Jeg er meget stolt af min tid på Henne Kirkeby Kro, hvor vi har været på en helt utrolig rejse. Vi var den første restaurant i Jylland, der fik to stjerner i Michelinguiden, og jeg har nydt alle de store øjeblikke, vi har fejret sammen,” siger Paul Proffitt.
I begyndelsen af 2025 gennemgår restauranten en større ombygning, så ’Restaurant Pearl by Paul Proffitt’ kan slå dørene op til første sæson lørdag d. 15. marts 2025.
Inspiration fra Indien, Jamaica og Kina
Som mange andre kokke har Paul Proffitt længe haft en drøm om at åbne egen restaurant.
“Siden jeg var 12 år, har jeg drømt om at få mit eget sted, så da muligheden for at overtage restauranten i Sønderhav opstod, slog jeg til. Jeg var forelsket i første øjeblik, jeg trådte ind i lokalerne med direkte blik til Flensborg Fjord. Det føltes helt rigtigt fra første sekund,” siger han.
Paul Proffitt har – ud over karrieren i Danmark – også arbejdet på Michelinrestauranterne Les Berangere i Frankrig, Purnell’s i England samt været køkkenchef på Swinfen Hall Hotel.
“Jeg har altid arbejdet med fine dining, så den stil ønsker jeg også at fortsætte. Det er et udpræget klassisk køkken, men med inspiration fra både det indiske, jamaicanske og kinesiske køkken. Jeg ønsker at drive en restaurant, som er tilgængelig for de fleste, og hvor gæsterne får great value for money,” siger Paul Proffitt.
Related Articles
Jimmy Holm: Dansk kok klar til VM-finale i paella
Jimmy Holm fra Aarhus skal repræsentere Danmark, når 12 kokke fra tre kontinenter den 20. september mødes i finalen ved World Paella Day Cup 2026.Af redaktionen / Deli-News.dkPaella er både en enkel risret og en disciplin, hvor valg af råvarer, tilberedning og timing...
Flammen: Didde fandt sin lederstil ved at gøre op med den gamle skole
650 gæster på tre timer i en restaurant med plads til 400. For Didde Nielsen er rekorder ikke et mål i sig selv, men et bevis på, hvad der kan lade sig gøre, når ledelse, kultur og forberedelse går hånd i hånd. I dag er hun Area Manager med ansvar for flere...
Mest læst 26: Stegt flæsk, Gulddamer og kompromisløs kvalitet på Franks Kro
Historien om Franks Kro kunne ved første øjekast ligne en tidslomme fra 70'erne. Massive træborde, billeder fra bedsteforældrenes tid og klassiske danske retter præger den hyggelige kro i Fredensgade i København, hvor der er plads til omkring 40 gæster. Men mødet med...






