februar 7, 2024
Foto: Valeria Boltneva
Kæden blev stiftet i 2003, og Lars Larsen Group købte sig ind i 2013, men trods mange fosøg er det ikke lykkedes at gøre bæredygtig sushi til en god forretning.
Af redaktionen
Vi taler om kæden Letz Sushi, der lukker efter 20 år i Danmark.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra ejeren, Lars Larsen Group, dateret d. 6. februar 2024.
Ansvarlig sushi er for dyrt
Bestyrelsesformand Lars Bo Jeppesen udtaler i pressemeddelelsen:
”Vi er meget glade og stolte af at drive og udvikle Letz Sushi, som er en af Danmarks førende sushirestaurantkæder med et stærkt fokus på ansvarlig behandling af både ingredienser og indpakning. Men for at sige det som det er, har vi ikke været i stand til at skabe et overskud trods mange vedvarende forsøg. Derfor arbejder vi nu på at lukke Letz Sushi på en ansvarlig og ordentlig måned over de kommende måneder.”
I alt 223 er ansat i restauranterne, produktionen og administrationen. De bliver opsagt.
Mange år i træk med underskud
En gennemgang af de seneste 20 års regnskaber viser, at den eksklusive sushikæde blot seks gange har haft overskud på bundlinjen. Det skriver Berlingske.
Og sidste gang var helt tilbage i 2012, hvor overskuddet landede på lidt mere end 400.000 kroner.
De seneste ti år har man tabt over 130 millioner kroner, og i seneste regnskabsår tabte man 27 millioner kroner.
Mens Lars Larsen Group, ifølge Berlingske, de seneste fem år har lagt mere end 120 millioner kroner i Letz Sushi i forsøget på at holde skibet flydende. Det slutter nu.
Related Articles
Madvaner i klimakrydset. Fødevarer som en del af nøglen i Københavns Klimastrategi 2035
Københavns Kommune har, bredt, vedtaget en ny klimastrategi, hvor fødevarer for første gang spiller en stor rolle. Med Klimastrategi 2035 og den første handleplan 2026-2028 skal byens samlede klimaaftryk halveres, og det kræver en markant indsats på tallerkenen. af...
Østers: Myte, folkemad og bundlinje-katalysator
“As I ate the oysters with their strong taste of the sea and their faint metallic taste that the cold white wine washed away, I lost the empty feeling and began to be happy and to make plans.”– Ernest Hemingway, A Moveable Feast af redaktionen Østers har i århundreder...
“It’s not the cow, it’s the how” – stigende kødpriser sender kantiner på grøn omstilling
Når Food Festival 5.–7. september åbner dørene til Danmarks største madfestival, bliver det ikke kun de nysgerrige foodies, der får noget at tygge på. Også de professionelle køkkener, fra kantiner til storkøkkener, er inviteret til at tage livtag med en af tidens mest...






