Tendens: Sunset Boulevard viser stor fremgang

januar 30, 2024

Jeppe Villadsen foran sin butik på Stefansgsade, Nørrebro. Foto. Ebbe Fischer

Foto: Sunset Boulevard

Fastfoodbranchen bare vokser og vokser. Senest fremviser Sunset Boulevard et regnskab med voldsom vækst, og direktøren spår mere vækst i år.

 

Af redaktionen

Den danske kæde Sunset Boulevard opnår et overskud på 29,6 mio. kroner før skat i 2023, mens omsætningen i de 50 restauranter voksede med 27 procent sammenlignet med året før.

Væksten glæder CEO Jens Broch.

”Det går godt, og det bedste af det hele er, at resultaterne bygger på en øget tilstrømning af gæster og en stigning i transaktioner på 17 procent målt mod 2022. En stigning, der hænger sammen med en opadgående gæstetilfredshed,” skriver Jens Broch på LinkedIn.

 

Mere vækst på vej

Ifølge Jens Broch er der imidlertid grundlag for meget mere vækst.

”Der er fortsat et enormt uforløst potentiale i vores forretning, team og brand,” skriver han og uddyber, hvordan man vil forløse potentialet:
”For godt og vel et år siden ændrede vi praksis i restauranterne og indførte et nyt performancesystem, som vi kalder restaurant 3.0. Det betyder, at vi i dag fokuserer langt mere på medarbejdernes adfærd og initiativ samt gæsternes oplevelse end på de økonomiske resultater her og nu. Det begynder vi at se resultaterne af – i form af stigende medarbejdertrivsel og gæstetilfredshed,” lyder det fra Jens Broch.

 

Related Articles

Espresso House vil være det faste holdepunkt ved studiestart

Espresso House vil være det faste holdepunkt ved studiestart

Som et konkret HR-værktøj forsøger Espresso House at give deres medarbejdere et rygstød, hvis de skal flytte til en ny by. Typisk ved studiestart. På den måde kan kæden bedre holde på arbejdskraften. Af Ebbe Fischer Espresso House kan altid mærke studiestart. Her...

Burger King fjerner alt kød fra ikonisk restaurant

Burger King fjerner alt kød fra ikonisk restaurant

Af redaktionen Burger King lancerer den første danske Plant-based restaurant. Restauranten kommer til at åbne på den ikoniske placering på Rådhuspladsen i København. Burger King Rådhuspladsen vil d. 15. marts kl. 10:00 byde gæster velkommen til en helt...