Deli News har spurgt kommunikationschef i Miljømærkning Danmark, Rina Ronja Kari, hvorfor man som kantineejer eller restauratør skal søge om Svanemærket – og hvad det kræver.

Af Ebbe Fischer

I 2023 fik Bygningsstyrelsen certificeret hele 25 kantiner med Svanemærket – drevet af kantineleverandøren FOOD by Coor.

Det er et godt eksempel på den udvikling, vi ser, hvor ikke mindst offentlige arbejdspladser ønsker en kantine, der er certificeret grøn. Den første svanemærkede kantine var således Statsministeriets kantine, som første gang blev certificeret i 2014, og antallet bare vokser – også i privat regi i takt med efterspørgslen fra et kræsent dansk publikum.

Det fortæller Rina Ronja Kari.

Hvad betyder det at blive svanemærket som kantine, storkøkken eller spisested?

”Det at blive svanemærket viser, at spisestedet er blandt de miljømæssigt bedste på markedet, og at man arbejder målrettet med at minimere sin miljø- og klimabelastning. Det viser også, at man har gennemgået en grundig proces for at blive certificeret af Miljømærkning Danmark – og at man lever op til skrappe klima- og miljøkrav på alt lige fra affaldssortering til den mad, man serverer,” siger Rina Ronja Kari.

Hvordan foregår det i praksis, hvis man gerne vil have sin kantine svanemærket?

”Det er altid en god idé at kontakte os for et indledende møde, hvor vi sammen gennemgår kravene og ser på, hvor der evt. er brug for at gøre en indsats, inden man ansøger om mærket.

Når man er klar til det, skal man indsende dokumentation på, at man opfylder Svanemærkets krav til spisesteder, og så kommer vi også på kontrolbesøg i forbindelse med certificeringen.

Derudover kan der være stikprøvekontrol, hvor vi kommer ud og kigger på, hvordan det går – ligesom der også er årlig opfølgning ift., om man overholder de miljøkrav, der stilles.”

Hvor ofte kommer I minimum og tjekker?

”Det kan vi ikke sætte tal på, men for at opnå Svanemærket skal man gennem en grundig certificeringsproces inkl. kontrolbesøg.

Vi går ind og kigger på alle de steder, hvor der kan være klima- eller miljøudfordringer, herunder ser vi på energiforbrug, rengøringsmidler, økologisk mad etc.  En anden vigtig pointe er, at Svanemærket løbende strammer kravene. Det betyder, at en certificering er tidsbegrænset, og at man skal dokumentere, at man lever op til de nye krav, når Svanemærket strammer kravene. Ellers mister man sin certificering.”

Hvad er de mest typiske udfordringer for at blive certificeret, og hvor er de lavthængende frugter?

”Vi oplever, at mange gerne vil gøre noget grønt – men mange har svært ved at gennemskue, hvilke indsatser der batter mest. Her oplever vi faktisk, at mange ser det som en stor hjælp at få en liste med krav, som de kan forholde sig til.

Vi laver så at sige analysen for dem. Så får de en vejledning, og så kan de implementere tiltag i tråd med tjeklisten vel vidende, at de gør en grøn forskel.

Imidlertid kan der være nogle udfordringer. F.eks. skal man have en vegetarisk ret på menuen, og man må ikke bruge engangsemballage, som mange kunder (i kantiner/restauranter) er vant til. Her har vi mødt en bekymring for, om kunderne vil være utilfredse. Imidlertid kan man relativt let forklare sine kunder, at det er på grund af Svanemærket. Dermed er det jo et miljøtiltag.”