april 3, 2024
Tuborg Classic 0,0 blev lanceret i april 2023 og er på rekordtid blevet en storsællert. Foto: Carlsberg
Nibe Festival har forlænget partnerskabet med Tuborg til 2029. Den nye aftale bringer en række initiativer med sig til glæde for de knap 20.000 festivalgæster.
Af redaktionen
Når musikglade gæster i Nibe skal slukke tørsten efter at have skrålet med på musikken, bliver det igen med Tuborg i glasset.
Tuborg og Nibe Festival har nemlig forlænget samarbejdet med fem år, så det nu løber til 2029. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Skal løfte oplevelsen
En central del af partnerskabet er at skabe en endnu bedre totaloplevelse og aktivering af gæsterne på Nibe Festival.
Det fortæller festivalens talsmand, Peter Møller Madsen:
”Vi kommer til at kigge nærmere på miljøer omkring festivalen, så den bliver endnu bedre i år og de næste år. Derudover kommer vi i fællesskab til at udvikle en ny bar med Tuborg og Nibe som afsender. Den kommer til at få en strategisk placering på festivalpladsen,” siger han og tilføjer:
”Vi glæder os til at se de nye miljøer, og hvordan den løftede totaloplevelse kan være med til at sætte skub i en endnu større musikfest. Vi kan i hvert fald ikke vente.”
Festival i snart 40 år
Aftalen glæder Claus Bay, Head of Sponsorships, Event and Entertainment i Carlsberg Danmark.
”Nibe Festival har for længst udviklet sig til et trækplaster for god musik og stemning i Nordjylland, der hvert år samler tusindvis af glade gæster til et brag af en festival i smukke omgivelser, så vi er utroligt glade for at forlænge samarbejdet og forsyne de mange musikglade festivalgæster med en iskold Tuborg,” siger han.
Nibe Festival kan i 2025 fejre 40-års fødselsdag.
Kender hinandens behov
Det lange samarbejde har gjort, at bryggeriet og festivalen har styr på, hvor man skal hen sammen.
”Tuborg kender til vores behov og ønsker, og de ved præcis, hvad vi har brug for. Det skaber en stor tryghed om, at alt fungerer, så vi kan fokusere på at skabe den bedst mulige festival for vores gæster,” siger Peter Skipper, Food & Beverage Manager hos Nibe Festival.
I år afholdes Nibe Festival fra d. 3.–6. juli, og på blot én uge blev partout-billetterne til Nibe Festival 2024 udsolgt.
Kilde: Carlsberg
Related Articles
Kan ”Vinter i København” samle erhverv og kultur om nye oplevelser i byens mørkeste måneder?
Når mørket falder tidligt, og kulden holder folk indendørs, bliver byens torve og gader hurtigt stille. Med initiativet "Vinter i København” vil Københavns Kommune ændre netop dét billede. Der er afsat i alt 10,5 mio. kr. i budgetaftalentil at etablere et nyt...
Når historie, kultur og innovation mødes: Michelin-kokke kæmper om Danmarks bedste hotdog
På Food Festival i Aarhus søndag den 7. september mødes netop historie, kultur og innovation, når Danmarks bedste hotdog skal kåres. For første gang i konkurrencens historie stiller hele tre Michelin-restauranter til start i Hotdog DM 2025. Siden 1921 har hotdogs...
Stor festival vender overraskende tilbage til Frederiksberg
Siden 2013 har den gratis elektroniske musikfestival Stella Polaris været at finde i Frederiksberg Have, men sidste år lukkede den. Nu er den genopstået. Af Ebbe Fischer Stella Polaris blev grundlagt i Aarhus i 1997, og den blev første gang afholdt i København...






