januar 19, 2024
Foto: ELEVATE
Af redaktionen
En ny medlemsundersøgelse fra HORESTA viser, at restauranterne forventer at lukke regnskabsåret 2023 med en øget omsætning og bundlinje på trods af stigende omkostninger.
Undersøgelsen er foretaget blandt 250 virksomheder i branchen.
Større forventninger uden for København
I forhold til bundlinjen er restauranterne også generelt positive. På tværs af landet regner 63 procent med en positiv bundlinje, og flere end hver fjerde forventer endda, at overskuddet bliver på ti procent af omsætningen eller mere.
Uden for København har virksomheder generelt lidt større forventninger til årets resultat. Tre ud af ti tror på, at overskuddet i 2023 bliver på 10 procent eller mere, mens det gælder for lidt over 20 procent af de københavnske restauranter.
Over halvdelen øger omsætning
I undersøgelsen svarer 51 procent af restaurantvirksomhederne, at de i 2023 har øget deres omsætning sammenlignet med samme periode i 2022. Der er dog forskel på omsætningsudviklingen i og udenfor hovedstaden.
Blandt restauranterne i København svarer 64 procent, at de har haft en højere omsætning end i 2022, mens det gælder for 45 procent af restauranterne uden for hovedstaden. Her melder 15 procent om en uændret omsætning i forhold til 2022.
Stigende omkostninger udfordrer
Samtidig viser undersøgelsen, ikke overraskende, at 2023 har budt på stigende omkostninger. På tværs af de forskellige omkostningsgrupper har flertallet oplevet stigninger på mellem én og 11 procent. Her er det særligt råvarepriserne, der er driver stigningen. Hver tredje virksomhed oplever, at udgifterne til råvarer er steget med 6-11 procent mens 22 procent af restauranterne betaler over 11 procent mere end i 2022.
“Restaurantbranchen har været meget hårdt ramt af efterdønningerne af corona og stigende energi- samt råvarepriser. Derfor er det også opløftende, at restauranterne oplever stigende omsætning, netop trods de udfordrende forhold. Den danske gastronomiscene er under konstant udvikling og formår at gøre sig attraktiv og tiltrække gæster, selvom pengene sidder lidt mindre løst hos forbrugerne,” siger Jeppe Møller-Herskind, viceadm. direktør i HORESTA.
Kilde: HORESTA
Related Articles
50 år med ventilation, indeklima og energieffektive løsninger til professionelle køkkener hos Lindab
Fra et mindre maskinværksted i Haderslev i 1975 til omkring 450 medarbejdere i Danmark. Lindab Danmark markerer nu 50-årsjubilæum som en af de markante aktører inden for ventilation, indeklima og energieffektive løsninger til byggeriet, herunder restauranter,...
Dagrofa Foodservice høster anerkendelse for digital kunderejse til professionelle køkkener
Den digitale kunderejse fylder mere og mere i professionelle køkkener, hvor indkøb ikke længere kun handler om pris og sortiment, men i stigende grad også om brugervenlighed, inspiration og effektiv drift. Netop den udvikling blev tydelig ved årets E-handelspris 2026,...
Regionshospitalet Randers skaber nye løsninger med ernæring og miljø i fokus
På Regionshospitalet Randers er der fokus på ernæring, økologi og kulinarisk innovation. Det er en stor opgave, der skal løftes inden for et stramt budget, når hundredvis af patienter dagligt skal holdes sunde og mætte. Samtidig har store køkkener stor indflydelse på...






