Sejr for branchen: Københavnerne beholder attraktiv udeservering

december 7, 2023

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

Arkivfoto: Sami Abdullah

HORESTA jubler over afvisning af kontroversielt lovforslag, og restauratørerne ånder lettet op.

 

Af Ebbe Fischer

På et møde mandag aften d. 4. december vedtog Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg, at det meget omstridte forslag om at begrænse udeservering markant om aftenen – til fordel for de fastboende, som har klaget over støj – ikke kan samle flertal.

Dermed drog mange i branchen et lettelsens suk.

Almindelig uderservering vil stadig være til kl. 24, mens nogle steder nu kan åbne til kl. 02, skriver Berlingske

Lettelse og glæde i HORESTA

Beslutningen vækker ualmindelig stor glæde i HORESTA.

”Vi har kæmpet en hård kamp imod dette forslag, og derfor glæder det os selvfølgelig meget, at der ikke længere er opbakning til det,” siger Jeppe Møller-Herskind, viceadm. direktør i HORESTA, ifølge en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at man ikke har vundet sejren alene.

”Først og fremmest en stor tak til de partier, som på ægte demokratisk vis lyttede til vores og andres argumenter. Men også tak til de 1.499 borgere, der ’råbte op’ i den offentlige høring.”

 

Holder liv i hovedstaden

For HORESTA har forløbet først og fremmest handlet om at fastholde liv og aktivitet i landets hovedstad, ifølge Jeppe Møller-Herskind.

”København kan noget helt særligt. Byen har et stærkt brand, der handler om livsglæde og åbenhed, og her spiller muligheden for at nyde de lange og lyse sommeraftener ind som en del af oplevelsen og fortællingen. Aftenens afgørelse er en sejr for mange,” siger han ifølge pressemeddelelsen.

 

Related Articles

Restaurant 1861 er værd at rejse efter – og er kun lige begyndt

Restaurant 1861 er værd at rejse efter – og er kun lige begyndt

Morten Frimann har overtaget køkkenet på Restaurant 1861 på Marienlyst Strandhotel. Sammen med et nyt køkkenhold er han ved at skabe en gastronomisk retning med afsæt i klassisk håndværk, nordiske råvarer og naturen omkring Helsingør.Af redaktionen / Deli-News.dk...

Ny forpagter vil gøre Spisekammeret til Helsingørs dagligstue

Ny forpagter vil gøre Spisekammeret til Helsingørs dagligstue

Thomas Isaksen overtager driften af Spisekammeret i Toldkammeret. Ambitionen er at skabe et uformelt mødested, hvor måltider, personligt værtskab og kultur bliver tænkt sammen.Af redaktionen / Deli-News.dkFra september får caféen Spisekammeret i Helsingørs kulturhus...