Mød iværksætteren bag fem restauranter, en gin og et streetfoodmarked i Kolding

august 21, 2023

Jeppe Villadsen foran sin butik på Stefansgsade, Nørrebro. Foto. Ebbe Fischer

Af Ebbe Fischer

Morten Strøh er 45 år gammel og har etableret sig i Kolding, siden han trådte ind i branchen som ølsælger for 15 år siden.

I dag har han 120 ansatte sammen med sin kompagnon Tom Forsber – de ejer fem restauranter, en ginproduktion og en streetfood festival.

Vi har talt med koldingenseren om livet som iværksætter i en svær branche.

 

Gode råd til andre iværksættere

Morten Strøh tænker sig lidt om, da han får spørgsmålet – hvad han vil give af gode råd til andre iværksættere. Endelig svarer han:

”Jeg vil råde andre til at finde en god revisor fra dag ét. De er lidt dyre, men du skal have styr på din økonomi. Ofte kan det se godt ud, men i bund og grund er forretningen måske alligevel ikke rigtig god,” siger han og tilføjer:

”Hvis du har en god revisor, kan du også meget bedre fokusere på driften. Det er her, dine kræfter skal lægges, for det er typisk her, man selv er god. Desuden skal du finde en bank eller investorer, der tror på projektet. Og måske skal kassekreditten nogle gange hæves lidt.”

 

Begyndte som ølsælger

I 2008 begyndte Morten Strøh som sælger af den mexicanske øl, Corona. Omtrent samtidig gik han med i en café med tre andre.

”Jeg var investor, og det var et spændende projekt. Når man er fire mand, kan det dog være svært at blive enige om tingene, så det var bedst, at vi skiltes,” siger han og fastslår:

”Men jeg var ikke færdig med restaurationsbranchen.”

 

Købte The Mokka Café

Senere samme år købte han den allerede etablerede The Mokka Café, som han stadig driver under samme navn med sin kompagnon Tom Forsberg. Sammen ændrede de lidt på nogle ting og konceptet. Med respekt for de ting, der fungerede.

”Vi forsøgte egentlig bare at få den til at drifte og ændrede lidt i menukortet og justerede nogle småting i køkkenet,” siger Morten Strøh.

Bl.a. sørgede de nye ejere for flere siddepladser og mere mad på menuen, og det var nok til, at caféen hurtigt kom til at give overskud.

”Beliggenheden i A.L.Passagen midt i Kolding midtby er helt unik, og vi kunne se, at det nok skulle kunne køre rundt,” forklarer han.

 

Flere projekter giver særlig fordel

I 2012 laver de to unge gutter også en vinbar og året efter en sushibar, som de solgte i 2015.

Desuden købte de restaurant Marinaen på Kolding Lystbådehavn og startede en yoghurtbutik.

”Vi har lavet ret meget,” siger Morten Strøh med et smil.

På spørgsmålet om, hvad der har virket bedst, siger han:

”Jeg synes, vi har været gode til at tage chancer og arbejde hårdt. Siden kommer mange af tingene af sig selv, når man først er i gang,” siger han og uddyber:

”Vi opnåede en form for stordriftsfordele. Vi satte alt overskuddet ind i nye projekter, og stordriften kom både via indkøb og ikke mindst via personale. Vi kan således rykke personale frem og tilbage i vores butikker i dag. Vi har set, at det er måden, vi har kunnet håndtere problemet med manglende hænder, og derfor har vi haft knap så mange frustrationer på dette felt.”

I 2021 tog de driftige herrer endnu et skridt og åbnede Restaurant Johansen i byen. En restaurant i den lidt dyre ende og med et højt kulinarisk niveau.

 

Købte eksterne investorer ud

En anden af grundene bag succesen er ifølge Morten Strøh, at de to partnere hurtigt fik styr på ejerskabet.

”De første to år havde vi eksterne investorer med, men så købte vi dem ud. Det er svært at låne penge i vores branche, og vi var nødt til at begynde med investorer, men vi prioriterede at betale dem ud, og nu har vi fem restauranter, som vi ejer 100 procent. Det er gået hurtigt, men samtidig i et tempo, hvor vi selv har kunnet være med,” siger Morten Strøh.

 

Næste stop ginmarkedet

Senest er Morten Strøh gået ind på gin- og streetfoodmarkedet. Sidstnævnte åbnede i 2018, det kan du læse mere om her.

Mens gin-eventyret er en anden særlig historie.

”Vi forventer os meget af vores gin, og det er et plus, at vi kan føre vores egen gin. Det er med til at brande vores restauranter. Der ligger noget synergi i det, og samtidig er vi begyndt at komme ind hos forskellige andre restaurationer.”

Optimalt set sælger man ginforretningen videre til en formue, forklarer Morten Strøh med et smil.

”Vi kan jo håbe, at de store spillere på markedet kan mærke, at vi driller dem lidt, så de på et tidspunkt er blevet så trætte af os, at de vil have fingrene i vores gin. Hvis prisen er rigtig, sælger vi gerne, men vi nyder dagligt, at vi har vores egen gin i egne hænder.”

 

FAKTA: Morten Strøh ejer følgende restauranter

 

The Mokka café

https://www.themokkacafe.dk/

 

Restaurant Marinaen

https://www.marinaenkolding.dk/

 

Kål&co

https://kaalkolding.dk

 

Vinbaren

https://www.themokkacafe.dk/vinbaren

 

Restaurant Johansens

https://www.restaurantjohansens.dk/

 

Samt en ginproduktion: Circus Gin

https://circusgin.com

 

 

Related Articles

“Kaffe handles lidt som aktier”

“Kaffe handles lidt som aktier”

Ifølge World Economic Forum kan vi løbe tør for kaffe i 2045, fordi klimaforandringerne ødelægger høsten. Den frygt har sneget sig ind i priserne allerede nu - efter en fejlslagen høst i Brasilien, og derfor handles kaffe i dag til rekordniveauer. Men det kan sagtens...

Kaffepriser på himmelflugt – har ikke været dyrere i knap 50 år

Kaffepriser på himmelflugt – har ikke været dyrere i knap 50 år

Arabicabønner ligger på det højeste niveau siden 1977. Årsagen er klimarelateret.   Af redaktionen/ef På børsen i New York blev et kilo arabicabønner i denne uge noteret til syv dollar – eller ca. 50 kroner. Den højeste pris i 47 år. Alene i 2024 er prisen på...

Kritik: Regeringen drukner restauranterne i bureaukrati

Kritik: Regeringen drukner restauranterne i bureaukrati

Et stigende niveau af unødigt bureaukrati presser restauranterne, og mange mister modet. Sådan lyder det fra en aktør med fingeren på pulsen.   Af Ebbe Fischer ”Det er næsten som om, at regeringen ikke vil have, at branchen skal tjene penge. For de drukner...