februar 17, 2025
Arkivfoto: Tim Mossholder
Ny regler, der er en del af den grønne omstilling, rammer landets restauranter hårdt. I en branche med lille avance skal man nu både betale mere for brændstof og emballage samt til administration af de mange regler. Det presser mange.
Af redaktionen/ef
Fra den 1. januar 2025 er en række nye afgifter trådt i kraft, som rammer landets restauranter, og de indebærer blandt andet højere brændstofpriser, der gør det dyrere at få leveret varer.
Samtidig stiger afgifterne på engangsemballage af plastik og andre ikke-genanvendelige materialer, og det har konsekvenser for landets restauranter, skriver Horesta.
Artiklen fortsætter længere nede
Flere udgifter og mere administration
Stifter og ejer af Palæo-koncernen, Peter Emil Nielsen, fortæller til Horesta, hvordan stigende brændstofpriser og nye emballageafgifter lægger pres på restaurationsbranchen.
For Peter Emil Nielsen betyder de nye regler ikke alene øgede udgifter, men også et større administrativt arbejde.
Ud over højere omkostninger på varer og emballage skal der nu også bruges flere ressourcer på både at forstå og indføre de nye krav. Han oplever, at den samlede byrde af afgifter og reguleringer gør det mere vanskeligt at drive sin virksomhed.
Politisk chef i Horesta, Maria Olafsson, stiller sig bag ham.
“Vi bakker op om en bæredygtig udvikling, men vi må samtidig erkende, at de mange nye regler og skatter skaber store udfordringer for restaurationsbranchen. Det er vigtigt, at der findes en balance, så virksomhederne kan følge med,” påpeger hun.
Frygter for konsekvenser
Peter Emil Nielsen frygter, at de stigende krav vil få alvorlige konsekvenser for restaurant- og takeaway-scenen i Danmark, særligt i Indre By i København, hvor presset på erhvervslivet i forvejen er stort.
Ifølge Horesta håber han, at politikerne vil tage branchens udfordringer alvorligt og sikre bedre rammevilkår for restauranterne i fremtiden.
Related Articles
Jimmy Holm: Dansk kok klar til VM-finale i paella
Jimmy Holm fra Aarhus skal repræsentere Danmark, når 12 kokke fra tre kontinenter den 20. september mødes i finalen ved World Paella Day Cup 2026.Af redaktionen / Deli-News.dkPaella er både en enkel risret og en disciplin, hvor valg af råvarer, tilberedning og timing...
Flammen: Didde fandt sin lederstil ved at gøre op med den gamle skole
650 gæster på tre timer i en restaurant med plads til 400. For Didde Nielsen er rekorder ikke et mål i sig selv, men et bevis på, hvad der kan lade sig gøre, når ledelse, kultur og forberedelse går hånd i hånd. I dag er hun Area Manager med ansvar for flere...
Mest læst 26: Stegt flæsk, Gulddamer og kompromisløs kvalitet på Franks Kro
Historien om Franks Kro kunne ved første øjekast ligne en tidslomme fra 70'erne. Massive træborde, billeder fra bedsteforældrenes tid og klassiske danske retter præger den hyggelige kro i Fredensgade i København, hvor der er plads til omkring 40 gæster. Men mødet med...






