Det er nu lettere at rekruttere de yngste teenagere til restaurationsbranchen

januar 15, 2025

Jeppe Villadsen foran sin butik på Stefansgsade, Nørrebro. Foto. Ebbe Fischer

Arkivfoto

Unge mellem 13-15 år har fra 1. janaur 2025 fået lov til at udføre flere arbejdsopgaver, når de passer deres fritidsjob. Loven kan få stor betydning, fordi den giver branchen nye muligheder og mere fleksibilitet, lyder det.

 

Af redaktionen/ef

Fra årsskiftet er nye regler trådt i kraft, som udvider mulighederne for 13-15-årige med et fritidsjob.

Arbejdstilsynet har netop præciseret et udpluk af reglerne, og i hotel- og restauranterhvervet betyder lempelserne, at de unge fremover må betjene blandt andet is-, smoothie- espresso- og industriopvaskemaskiner. Det tillades nu også, at unge kan skrælle, skære, snitte og hakke for eksempel grøntsager – alt sammen opgaver, som 13-15-årige ikke har måttet løse før. Det skriver HORESTA.dk

For de lidt ældre aldersgrupper betyder lempelserne, at unge, der er fyldt 15 år og har afsluttet 9. klasse, nu kan arbejde på mere skæve tidspunkter end tidligere. 

Og det kan blive en gamechanger, lyder det fra HORESTA.

 

Nemmere at få de unge ombord

Tidligere har det været svært for mange hoteller og restauranter at beskæftige de unge, fordi de kun kunne løse simple opgaver som for eksempel at rydde af, feje og bære skrald ud. Med de nye regler får de unge mulighed for at blive en større del af fællesskabet på arbejdspladserne, mener HORESTA.

”Det er fantastisk for de unge og deres følelse af at bidrage til arbejdsfællesskabet. Samtidig er det en glædelig nyhed for virksomhederne i branchen, som nu får mere fleksible muligheder i forhold til deres personalesammensætning,” siger Vivi Nedergaard Lambert, arbejdsmiljøchef og advokatfuldmægtig hos HORESTA.

 

Store perspektiver for branchen

Regeringen har som målsætning, at flere unge skal have et fritidsjob, efter at antallet er faldet med 70.000 på 40 år.

Mange unge har deres første job i hotel- og restauranterhvervet. HORESTA mener derfor, at præciseringerne fra Arbejdstilsynet har store perspektiver for branchen.

Med de nye lempelser får flere unge mulighed for at stifte bekendtskab med erhvervet og med flere spædende opgaver end tidligere. Samtidig giver ændringen virksomhederne mulighed for at tilpasse arbejdsstyrken i travle perioder som for eksempel sommerferien, hvor mange unge kan have tid og lyst til at tjene penge,” siger Jeppe Møller-Herskind, konstitueret adm. direktør i HORESTA.

 

HORESTA: Høje omkostninger og mangel på arbejdskraft vil præge 2025

Related Articles

Startup vil hjælpe ’forældet branche’ med at bruge teknologi

Startup vil hjælpe ’forældet branche’ med at bruge teknologi

Den danske startup All Gravy har rejst 2,9 millioner dollars til at skalere sin AI-drevne platform til restaurations- og detailbranchen. Fokus er på, at branchen kæmper med stigende lønomkostninger, høj medarbejderomsætning og forældet teknologi. All Gravy har derfor...

Her er Jensens Bøfhus’ nye strategi

Her er Jensens Bøfhus’ nye strategi

Jensens Bøfhus har et klart mål: At genopfinde sig selv som Danmarks foretrukne familierestaurant. Og det skal være med fokus på hygge og samspil med gæsterne.   Af Ebbe Fischer Jensens Bøfhus er midt i en omstilling med fokus på at imødekomme danskernes...

Mere udeservering på vej i København

Mere udeservering på vej i København

Københavns Kommune vil udpege fem gader i det centrale København, hvor der skal være mere udeservering. Af redaktionen For at gøre plads til udeserveringen vil man nedlægge 600 parkeringspladser i centrale områder af byen. Det skriver Horesta. Forsøget er sat i værk...