Mere udeservering på vej i København

marts 20, 2025

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

Arkivfoto: Brett Sayles

Københavns Kommune vil udpege fem gader i det centrale København, hvor der skal være mere udeservering.

Af redaktionen

For at gøre plads til udeserveringen vil man nedlægge 600 parkeringspladser i centrale områder af byen. Det skriver Horesta.

Forsøget er sat i værk for at gøre byen mere levende.

Politisk opbakning

Tidligere har man set forsøg på at indskrænke serveringstidsrummet i København, men nu går man i en anden retning.

“Jeg synes, det er rigtig positivt, at der nu kommer nye toner. Der bliver lyttet til det store tavse flertal, men vi håber, at de fem gader kun er begyndelsen, og at initiativet på sigt vil blive udvidet til flere områder i hele byen,” siger Maria Olafsson, politisk chef i Horesta.

En af initiativtagerne bag forslaget er Christopher Røhl fra Det Radikale Venstre, der har bedt københavnerne om at byde ind med gader og stræder, hvor det vil være oplagt med mere udeservering.

Han understreger dog samtidig ifølge Horesta, at det i sidste ende også vil være en faglig vurdering, der afgør, hvor initiativet bliver gennemført.

Rækker ud til medlemmer

Horesta har rakt ud til sine medlemmer for at få relevante inputs og give dem videre til politikerne i Københavns Kommune.

For der er bred enighed blandt medlemmerne om, at mere udeservering kun er godt for byen og branchen.

En af dem er restauratør Jesper Rydahl, der ejer 42Raw på Pilestræde. Under corona havde han mulighed for udeservering og oplevede, hvilken forskel det gjorde for bybilledet.

“Da vi havde udeservering med parasoller og borde, så vi, hvordan det tiltrak flere mennesker. Man kan ikke finde en bedre måde at stimulere byen på end ved at give os restauratører mere plads. Så bliver det bare grønt og attraktivt,” siger Jesper Rydahl, ifølge Horesta.

 

Sejr for branchen: Københavnerne beholder attraktiv udeservering

Related Articles

Nyt samlingssted på vej i Assens: Willemoes Bryghus åbner snart

Nyt samlingssted på vej i Assens: Willemoes Bryghus åbner snart

Assens får snart et nyt samlingssted for ølentusiaster og madglade gæster, når Willemoes Bryghus slår dørene op på Østergade 23. Bag konceptet står Bryggeriet Vestfyen, som med Willemoes Bryghus vil samle specialøl, madoplevelser og arrangementer under samme tag i...

Restaurant Flammen åbner restaurant nummer 20

Restaurant Flammen åbner restaurant nummer 20

Restaurant Flammen tager endnu et skridt på sin vækstrejse, når kæden den 18. juni åbner restaurant nummer 20 i Danmark. Den nye restaurant i Hjørring markerer en milepæl for familievirksomheden, som siden åbningen i Kolding i 2009 har udviklet sig til en af landets...