Her er Jensens Bøfhus’ nye strategi

marts 20, 2025

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required

Jeppe Villadsen foran sin butik på Stefansgsade, Nørrebro. Foto. Ebbe Fischer

Arkivfoto

Jensens Bøfhus har et klart mål: At genopfinde sig selv som Danmarks foretrukne familierestaurant. Og det skal være med fokus på hygge og samspil med gæsterne.

 

Af Ebbe Fischer

Jensens Bøfhus er midt i en omstilling med fokus på at imødekomme danskernes spisevaner og følge med tiden.

Som en del af transformationen har man tilføjet mere fisk og fjerkræ til menukortet og skabt nye retter, så der også er alternativer til kød. Det fremgår af en pressemeddelelse. CEO i Jensens Bøfhus, Anders Engdahl, uddyber:

”Vi er ikke ude efter quick-fix løsninger, men arbejder målrettet på en langsigtet transformation. Projektet blev sat i gang i september sidste år og skal sikre, at vi forbliver relevante for kommende generationer.”

 

Samspil med kunder

Transformationen indebærer et opdateret menudesign, nye retter, hvide duge på bordene, mere plads mellem gæsterne og en stærkere kobling til gæsternes ønsker.

”Med over 200.000 medlemmer i Club Jensens har vi skabt et tættere bånd til dem, der allerede kan lide vores restaurant. Deres feedback og ønsker spiller en central rolle i restaurantens udvikling,” fortæller Anders Engdahl og tilføjer:

”Vi lytter nøje til, hvad vores gæster ønsker, og vi bruger deres input til at skabe nye oplevelser. For eksempel har vi snart en eksklusiv ølsmagning, hvor man som gæst får mulighed for at være med til at forme smagen på en ny favoritøl i samarbejde med Carlsberg.”

 

Samarbejde med leverandører

Jensens Bøfhus stræber efter at tilbyde de bedste råvarer og produkter og har derfor indgået nye partnerskaber med flere danske kvalitetsproducenter, som deler samme passion for smag, ansvarlighed og autenticitet – ifølge pressemeddelelsen.

”Vores samarbejde med Rokkedahl betyder, at vi kan tilbyde kylling af særlig høj kvalitet, opdrættet med fokus på dyrevelfærd. På samme måde arbejder vi med Hansens Is for at tilbyde vores gæster danskproduceret is lavet af de bedste råvarer. Det er den slags valg, der gør en forskel for vores gæster – og for den samlede oplevelse hos os,” siger Anders Engdahl.

 

Læs om et konkurrerende koncept:

Pincho Nation-boss: Gæsten skal træde ind i en anden verden

Related Articles

AOC kåret som Årets Restaurant ved Den danske Spiseguides prisuddeling

AOC kåret som Årets Restaurant ved Den danske Spiseguides prisuddeling

Den københavnske restaurant AOC er blevet kåret som Årets Restaurant 2025 ved Den danske Spiseguides gallamiddag på Kokkedal Slot søndag aften.Uddelingerne begyndte tidligere på måneden på Hotel Britannia i Esbjerg og kulminerede med den prestigefyldte finale på...