Emballageforbud fra EU kan true caféer og restauranter

marts 7, 2024

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

Foto: Tom Fisk

Det vil give branchen flere udgifter, når engangsemballage bliver delvist forbudt.

 

Af redaktionen

En ny foreløbig EU-aftale betyder, at caféer og restauranter fra 2030 ikke kan servere mad i engangsemballage til de gæster, der spiser på stedet.

Det skriver Folketidende med henvisning til en Ritzau-historie.

Aftalen er indgået mandag d. 4. marts 2024 mellem Ministerrådet og Europaparlamentet.

 

Giver flere udgifter

Det kan imidlertid blive et problem i en branche med en lille avance. Sådan lyder det fra Mikal Holt Jensen, miljøchef i HORESTA.

”Der skal bruges mere vand, og der skal bruges flere mandetimer, hvis man skal gøre det her,” siger han med henvisning til øget opvask og håndtering af service.

EU-forordningen er en foreløbig aftale og skal stemmes endeligt igennem i parlamentet og rådet, før den eventuelt træder i kraft. Det ventes at ske i løbet af få måneder.

 

Ikke nødvendigvis mere grønt

Ifølge Mikal Holt Jensen rammer man muligvis forkert ift. miljøet.

”Der skal laves beregninger, så vi er sikre på, at et lille stykke papir, som en burger f.eks. er pakket ind i, er mere miljøskadeligt end at bruge tallerkner, der skal vaskes igen og igen,” siger han.

Mikal Holt Jensen henviser desuden til, at branchen selv har en række tiltag i gang ift. emballage.

I 2021 generede hver indbygger i EU 188,7 kilo emballageaffald – 10,8 kilo mere per person end året før. Det viser tal fra EU-Kommissionen.

 

Deli News har talt med Aarhus Kommune om deres opsigtsvækkende tiltag på feltet:

Nu er genbrugskopperne på gaden i Aarhus

 

Nyt kaffelåg er over 100 mio. kr. værd

 

Related Articles

Nye emballageregler kan blive endnu en sten i skoen for små bryggerier

Nye emballageregler kan blive endnu en sten i skoen for små bryggerier

Det er blevet sværere at drive mikrobryggeri. Konkurrencen er hård, omkostningerne høje, og branchen har allerede mistet mange aktører. Ifølge Bryggeriforeningen er antallet af danske bryggerier faldet fra 261 i 2022 til 207 ved indgangen til 2026.Af Redaktionen...

Emballageafgift: Når administrationen overskygger effekten

Emballageafgift: Når administrationen overskygger effekten

Små og mellemstore fødevarevirksomheder bruger i dag seks til syv gange flere ressourcer på at administrere den nye emballageafgift end på selve afgiften. Det viser erfaringer fra FødevareDanmark – og rejser spørgsmål om proportioner og reel bæredygtig effekt. af...