Foto: formand for bryggeriforeningen - Nick Hækkerup
Det er blevet sværere at drive mikrobryggeri. Konkurrencen er hård, omkostningerne høje, og branchen har allerede mistet mange aktører. Ifølge Bryggeriforeningen er antallet af danske bryggerier faldet fra 261 i 2022 til 207 ved indgangen til 2026.
Af Redaktionen /deli-news
Nu risikerer EU’s kommende krav om flere genpåfyldelige flasker at lægge endnu et pres på de små bryggerier. Mange tapper i dag på dåse, fordi det er den mest realistiske løsning i en mindre produktion. Et skifte til flasker kræver investeringer i nyt udstyr, vask og logistik, som kan være svære at løfte i en lille forretning.
Bryggeriforeningen vurderer, at medlemmerne samlet står over for investeringer på omkring 900 mio. kr., hvis kravene skal opfyldes. For et større mikrobryggeri med 10 mio. kr. i omsætning kan regningen alene lyde på 3-4 mio. kr. plus markante årlige driftsudgifter.
Samtidig peger Bryggeriforeningen på, med henvisning til en analyse fra Teknologisk Institut for Dansk Retursystem, at omlægningen i Danmark ikke giver nogen reel miljøgevinst. Derfor er frygten i branchen klar: at nye emballageregler vil gøre det endnu sværere at være lille bryggeri i Danmark.
Det er værd at hæfte sig ved. For når vilkårene strammes, er det ofte de små, lokale og passionerede bryggerier, der mærker det først.
Kilder: Bryggeriforeningen: Færre danske bryggerier og EU-krav bliver dyrt for forbrugerne og lukker bryggerier, uden miljøgevinst.
Related Articles
Comwell stopper driften af Klarskovgaard ved årsskiftet
Comwell Hotels stopper som operatør af Comwell Klarskovgaard, når den nuværende driftsaftale udløber den 31. december 2026. Frem til da fortsætter driften som hidtil.Af redaktionen / Deli-News.dkBeslutningen skyldes ifølge hotelkoncernen, at Klarskovgaard ikke længere...
Banzo skruer op for dyrevelfærden – og gæsterne følger med
Restaurantkæden Banzo har sat oksekød fra Grambogård på menuen som led i et øget fokus på dyrevelfærd og råvarekvalitet. Trods en lidt højere pris er salget af kædens oksekødsretter denne sommer steget med knap 10 procent sammenlignet med samme periode sidste år.Af...
46 år sammen: Smukfest og Royal Unibrew fortsætter partnerskabet
Smukfest og Royal Unibrew har forlænget et samarbejde, der går helt tilbage til festivalens begyndelse i 1980. Partnerskabet omfatter i dag langt mere end øl og viser, hvor afgørende forsyningssikkerhed, sortimentsbredde og løbende udvikling er, når flere...






