februar 7, 2025

Arkivfoto: Meyers / Martin Kaufmann
Plantebaseret og bæredygtig madlavning bliver en fast del af gastronomuddannelsen.
Af Ebbe Fischer
Fremtidens kokke får nu mulighed for en grønnere uddannelse, da der oprettes en ny plantebaseret specialisering på gastronomuddannelsen.
Initiativet er blevet en realitet, efter Undervisningsministeriet gennem flere år har afvist idéen om et grønt speciale. Nu har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet givet grønt lys til specialet.
Begejstret branche
Hos HORESTA vækker den nye udvikling stor glæde, da organisationen længe har arbejdet for dette gennembrud.
Pia Svane, chef for uddannelser og konkurrencer i HORESTA, udtaler:
”Vi er utroligt glade for, at det endelig er lykkedes. Det er helt afgørende, at fremtidens faglærte inden for dansk gastronomi har de rette kompetencer, den rette viden og indsigt i at udvikle retter og menuer baseret på plantebaserede og bæredygtige råvarer.”
Artiklen fortsætter længere nede
Et vigtigt grønt skridt
Ifølge HORESTA er denne specialisering et vigtigt skridt, der både vil styrke innovationen i restaurationsbranchen og fastholde Danmarks førerposition inden for bæredygtig omstilling.
”Med et grønt speciale kan vi sikre, at Danmark fortsætter som en global foregangsnation inden for bæredygtig gastronomi. Det giver både en stærkere uddannelse for vores kommende gastronomer og et konkurrenceparameter for branchen som helhed,” siger Pia Svane.
HORESTA fremhæver desuden, at den nye specialisering vil skabe flere muligheder for elever, restauranter og forbrugere til at tænke bæredygtigt samtidig med, at der udvikles nye kulinariske oplevelser.
Specialet bliver tilgængeligt fra den 1. august i år på alle 15 erhvervsskoler, der er godkendt til at udbyde gastronomuddannelsen.
Related Articles
Danske Slow skalerer – køber African Coffee Roasters
Ved at bringe African Coffee Roasters ind i Slow skalerer man en særlig kaffemodel. Af Ebbe Fischer African Coffee Roasters har opbygget en unik forsyningskæde, der sikrer, at mere værdi forbliver dér, hvor kaffen dyrkes, hvilket støtter landmænd og lokale økonomier....
Pincho Nation-boss: Gæsten skal træde ind i en anden verden
Deli News har talt med Flemming Christoffersen, CEO i Pincho Nation Denmark, om den hastigt ekspanderende kædes forretningsmodel og fokusområder. En obligatorisk app indsamler værdifuld data, og indretningen skal skabe et helt andet univers. Af Ebbe Fischer Konceptet...
Sådan håndterer Pincho Nation drift, leverandører – og franchisemodel
Kæden bruger mange ressourcer på kultur og taler med leverandørerne om ESG-mål. Og så kom franchisemodellen som lidt af en tilfældighed. Af Ebbe Fischer Flemming Christoffersen, CEO i Pincho Nation Denmark, fortæller, at det i virkeligheden var lidt af et tilfælde, at...