marts 25, 2025
Kasper Hülsen er CCO i den danske kaffeproducent Slow. Foto: Slow
Ved at bringe African Coffee Roasters ind i Slow skalerer man en særlig kaffemodel.
Af Ebbe Fischer
African Coffee Roasters har opbygget en unik forsyningskæde, der sikrer, at mere værdi forbliver dér, hvor kaffen dyrkes, hvilket støtter landmænd og lokale økonomier. Samtidig leverer de god kaffe til partnere verden over. Og derfor har den danske producent med fokus på bæredygtighed, Slow, købt virksomheden, ifølge en pressemeddelelse.
Skalerer forretningen
Et led i skaleringen er at kombinere African Coffee Rasters’ ekspertise i forarbejdning, indkøb og global distribution med Slows regenerative kaffedyrkning og formålsdrevne forsyningskæde.
Sebastian Nielsen, direktør i Slow, forklarer:
“Det her handler ikke bare om vækst – det handler om at gentænke, hvad der er muligt for kaffe. African Coffee Roasters har bygget noget utroligt, og sammen sætter vi nye standarder for bæredygtighed, gennemsigtighed og værdiskabelse i kaffedyrkende regioner. Det her er fremtiden for kaffe, gjort rigtigt.”
Artiklen fortsætter længere nede:
Forretningsmodellen
I årtier har kaffeindustrien fulgt den samme model – rå grøn kaffe bliver transporteret tusindvis af kilometer for videre forarbejdning. Det er ineffektivt, holder det meste af værdien i forbrugermarkederne og efterlader landmænd med kun en brøkdel af den endelige pris, ifølge Slow.
Men ved at fokusere på at holde flere led i værdikæden tættere på de kaffedyrkende regioner kan man skabe arbejdspladser, forbedre økonomisk stabilitet og opbygge en gennemsigtig og mere modstandsdygtig forsyningskæde, lydere det.
Nu ønsker Slow at tage den model videre sammen med African Coffee Roasters. Fokus er på:
- Mere værdi bliver ved kilden – Styrker lokale økonomier og sikrer en mere retfærdig fordeling af overskuddet i hele forsyningskæden.
- Kaffe med negativt CO₂-aftryk, i stor skala – Udvider Slows regenerative indflydelse, genskaber økosystemer og forbedrer landmændenes livsvilkår.
- En fuldt integreret forsyningskæde – Kombinerer Slows ekspertise i regenerativt landbrug med ACR’s præcision i forarbejdning og logistik, og skaber en mere gnidningsfri, gennemsigtig kaffe-rejse fra mark til kop.
- Fuld sporbarhed, reel effekt – Sikrer, at alle partnere har adgang til verificerede bæredygtighedsdata, en stærkere brandhistorie og større tillid til deres forsyningskæde.
African Coffee Roasters fortsætter
Hvad så nu? Planen er, at African Coffee Roaster fortsætter sine aktiviteter som en del af Slow – fuldt integreret i den globale indkøbs- og bæredygtighedsstrategi. Samtidig fortsætter Slow samarbejdet med de eksisterende netværk af risteripartnere i Europa og Sydøstasien og sikrer kontinuitet i forsyningskæden.
Målet er at tilbyde enestående, formålsdreven kaffe med fuld gennemsigtighed og en stærk bæredygtighedshistorie, ifølge pressemeddelelsen.
Læs mere om kaffemarkedet:
Related Articles
Bak’s Bakery & Deli – et nyt navn og gamle maskiner
Da et lille bageri i Nørre Aaby fik førstepladsen i konkurrencen “Danmarks bedste romkugler”, blev de landskendte, økonomien ændrede sig markant, og pludselig var det kun fantasien, der satte grænser for ambitionerne.Af Pernille Madelaire / deli-newsDet var tid til...
Forbrugernes nye krav: Dokumentation for råvarernes oprindelse breder sig
Flere forbrugere efterspørger i stigende grad dokumentation for, hvordan de produkter, de køber, påvirker mennesker, natur og klima. Nu præsenterer Peter Larsen Kaffe de første målbare resultater fra Impactkaffe®, virksomhedens langsigtede initiativ for dokumenteret...
Fastelavnsboller hitter som aldrig før, danskerne betaler gerne for kvalitet
Fastelavnsbollen har for alvor udviklet sig fra en lille sæsonvare til et nationalt madfænomen. Ifølge en ny analyse fra Madkulturen har 77 % af danskerne spist mindst én fastelavnsbolle i 2025, mod blot 37 % i 2017. Samtidig er betalingsvilligheden steget markant:...






