juni 27, 2024
Sådan ser Musicon ud. Foto: Roskilde Kommune.
En helt ny bydel er vokset frem på ryggen af Roskilde festival – Musicon. Chef for byudvikling og grøn omstilling i Roskilde Kommune fortæller her om projektet.
Af Ebbe Fischer
De kalder den Musicon, den nye bydel i Roskilde.
Det er her, Roskilde Festival nu har sit hovedkontor – som en del af det store kreative erhvervsmiljø i det tidligere industriområde mellem dyrskuepladsen og stationen.
Roskilde Festival har i foråret 2024 tilmed købt ‘Hal 9’ i Musicon. Den skal udvikles til et endnu mere ambitiøst center for festivalen.
Prisen var 5,1 mio. kr. og der skal nu udskrives en arkitektkonkurrence, så hallen kan få en række kulturelle funktioner. Man regner med, at den ombygget kan stå klar i 2027, skriver Sjællandske.
Målrettet kommunalt arbejde
Der er i dag flere end 70 aktører på Musicon bestående af virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner samt private boliger, fortæller Vilfred Hvid – chef for byudvikling og grøn omstilling i Roskilde Kommune.
”Vi har arbejdet med at udvikle Musicon siden 2017. Det var oprindeligt en betonvarefabrik, Unicon, som kommunen købte og har omdannet til Roskildes nye kreative bydel, hvor musikken og kunsten er central,” siger Vilfred Hvid.
Han uddyber:
”Dét, vi har gjort, er at lave en samlet plan for byens udvikling, men en meget lidt detaljeret plan. Bid for bid har vi set en meningsfuld byudvikling, der stemmer overens med den overordnede ramme. Musicon er et område, hvor vi har investeret meget, og den er nu byens kreative og dynamiske bydel. Den er meget attraktiv og næsten færdigbygget.”
Vigtige signaler
For at understrege over for erhvervslivet, at man mente det alvorligt, skabte kommunen musikmuseet ‘Ragnarok’ i Musicon.
”Det var for at vise, at vi faktisk mener det. Det er det, man kalder ‘cultural planning’ – man prøver at skabe rammerne, og her bliver det meget konkret, at man som kommune bruger de muskler, man faktisk har. Desuden har vi Danmarks første nybyggede højskole i måske 100 år i Musicon, og vi har kreative kontorfællesskaber samt meget andet,” forklarer Vilfred Hvid.
Musicon er:
- En kreativ, musisk bydel, der tillader eksperimenter
- En bydel med høj puls og liv det meste af døgnet
- En bydel med innovativt byggeri i høj kvalitet
- En bydel, der bygger på oplevelsesøkonomi
- En bæredygtig bydel baseret på grønne principper
- En bydel med spor af den betonfabrik, der engang har været på området
Kilde: Roskilde Kommune
Related Articles
Fart over feltet på Vig Festival
I Odsherred har de en fest! Hvert år. Og det har de sådan set haft siden 1996, hvor den første Vig Festival løb af stablen i et samarbejde mellem Vig Gymnastikforening, Vig Idrætsforening og Trundholm FC. Siden er det gået slaw i slaw, og behovet for struktur og...
Suset styrker helhedsoplevelsen med bredt madprogram
Madprogrammet på Suset 2026 afspejler en tendens, der i stigende grad præger festivaler, streetfood-markeder og oplevelsesdestinationer: Gæsterne forventer mere end blot et hurtigt måltid mellem koncerterne. Af redaktionen/ deli-news Når festivalen i år samler alt fra...
Mere end 40.000 gæster lagde vejen forbi Madens Folkemøde i Nykøbing F.
Madens Folkemøde fortsætter med at vokse som samlingspunkt for dansk madkultur, fødevareproduktion og gastronomiske fællesskaber. Fra 21.-23. maj besøgte mere end 40.000 mennesker årets folkemøde i Nykøbing Falster – en stigning fra 35.000 gæster i 2025. Af...






