maj 11, 2024
Arkivfoto
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har offentliggjort en indskærpelse overfor en kommune efter konkurrencelovens § 11 a. Indskærpelsen er sendt på baggrund af, at en virksomhed har klaget til styrelsen. Klager påpegede, at en sportshal angiveligt anvender et offentligt tilskud fra kommunen til catering på kommercielt plan i konkurrence med private aktører. Både kommune, hal og virksomhed er anonymiseret.
Af redaktionen
Det offentlige skulle helst ikke udkonkurrere private aktører i branchen, hvilket bl.a. HORESTA arbejder hårdt på at undgå.
Men offentlig konkurrence er imidlertid en faktor mange steder.
Senest har en spektakulær sag set dagens lys.
Advokatfirmaet Kroman Reumert beskriver sagen som følger:
”Det er ikke ofte, der er sager om konkurrenceforvridende støtte efter konkurrencelovens § 11 a. Derfor er sagen illustrativ i forhold til, hvordan og hvornår der kan foreligge konkurrenceforvridende støtte, da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, selvom den ikke træffer en afgørelse, alligevel giver en vejledende udtalelse om forståelsen af konkurrenceforvridende støtte efter konkurrencelovens § 11 a.
Udfaldet af sagen skal formentlig også ses i lyset af sagens begrænsede omfang og det forhold, at kommunen har tilkendegivet, at man vil fremsende en revideret tilskudsaftale til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvori det sikres, at kravene til den økonomiske adskillelse af kommerciel aktivitet efterleves. Derfor har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen formentlig ikke fundet, at det var nødvendigt at gå videre med sagen og træffe en egentlig afgørelse.”
Læs hele Kroman Reumerts analyse af sagen HER.
Related Articles
50 år med ventilation, indeklima og energieffektive løsninger til professionelle køkkener hos Lindab
Fra et mindre maskinværksted i Haderslev i 1975 til omkring 450 medarbejdere i Danmark. Lindab Danmark markerer nu 50-årsjubilæum som en af de markante aktører inden for ventilation, indeklima og energieffektive løsninger til byggeriet, herunder restauranter,...
Dagrofa Foodservice høster anerkendelse for digital kunderejse til professionelle køkkener
Den digitale kunderejse fylder mere og mere i professionelle køkkener, hvor indkøb ikke længere kun handler om pris og sortiment, men i stigende grad også om brugervenlighed, inspiration og effektiv drift. Netop den udvikling blev tydelig ved årets E-handelspris 2026,...
Regionshospitalet Randers skaber nye løsninger med ernæring og miljø i fokus
På Regionshospitalet Randers er der fokus på ernæring, økologi og kulinarisk innovation. Det er en stor opgave, der skal løftes inden for et stramt budget, når hundredvis af patienter dagligt skal holdes sunde og mætte. Samtidig har store køkkener stor indflydelse på...






