februar 2, 2024
Foto: Yaroslav Shuraev
Af Isabel Dyhrberg
Det kan langt bedre betale sig at beholde en eksisterende kunde fremfor at skaffe en ny.
En eksisterende kunde køber for helt op til 67 procent mere end en ny kunde, hvilket er et godt argument for at belønne sine kunder via et såkaldt loyalitetsprogram.
Hvordan dette gøres, er derimod mindre klart, skriver New Ground Magazine.
Starbucks ændrer til digitalt
Hidtil har mange kaffebarer gjort brug af fysiske klippekort, hvor man f.eks. kan få den tiende kop kaffe gratis. Efter pandemien har mange forretninger imidlertid udskiftet de små, fysiske klippekort med digitale løsninger i form af apps.
Dette er ikke bare praktisk for forbrugeren, men giver også forretningerne mulighed for at overvåge salg via loyalitetsprogrammet og promovere salg af øvrige produkter i deres digitale løsning.
I starten af 2023 ændrede Starbucks deres loyalitetsprogram til en digital løsning, og virksomheden anslår selv, at denne løsning alene står for 40 procent af kaffekædens samlede salg, ifølge Open Loyalty.
Digitale løsninger er dyre for små steder
Anderledes ser det ud for cafeen Silo i Berlin, som også har forsøgt sig med en digital løsning.
Morgan Love, grundlægger af Silo, fortæller New Ground, at deres digitale løsning har den ønskede effekt, som er at belønne de eksisterende kunders loyalitet, men at det nok ikke spiller en kæmpe rolle på bundlinjen.
”Det har formentlig ikke en massiv effekt på bundlinjen. Omkostningerne taler imod,” forklarer Morgan Love til New Ground.
Morgan Love fremhæver dog fordelen i at kunne udtrække data fra appen og bruge det i virksomhedens markedsføring.
Related Articles
50 år med ventilation, indeklima og energieffektive løsninger til professionelle køkkener hos Lindab
Fra et mindre maskinværksted i Haderslev i 1975 til omkring 450 medarbejdere i Danmark. Lindab Danmark markerer nu 50-årsjubilæum som en af de markante aktører inden for ventilation, indeklima og energieffektive løsninger til byggeriet, herunder restauranter,...
Dagrofa Foodservice høster anerkendelse for digital kunderejse til professionelle køkkener
Den digitale kunderejse fylder mere og mere i professionelle køkkener, hvor indkøb ikke længere kun handler om pris og sortiment, men i stigende grad også om brugervenlighed, inspiration og effektiv drift. Netop den udvikling blev tydelig ved årets E-handelspris 2026,...
Regionshospitalet Randers skaber nye løsninger med ernæring og miljø i fokus
På Regionshospitalet Randers er der fokus på ernæring, økologi og kulinarisk innovation. Det er en stor opgave, der skal løftes inden for et stramt budget, når hundredvis af patienter dagligt skal holdes sunde og mætte. Samtidig har store køkkener stor indflydelse på...






