april 19, 2024

Lazaros Michailidis har stået på Reffen i syv år. Foto: Ebbe Fischer
Deres rekord er 9 mio. kr. i årsomsætning, og de har stået på Reffen i årevis. Den sande græker fortæller her, hvordan han sørger for at få succes på Refshaleøens store streetfoodmarked.
Af Ebbe Fischer
”Du skal tro på dit koncept og gå all in på det. Det er de bedste råd, jeg kan give.”
Sådan lyder det fra græske Lazaros Michailidis, som står i sin bod på Reffen.
“Det er jo også derfor, vi hedder The Real Greek. Vi er to partnere, begge grækere, og hele vores staf er også grækere,” fortæller Lazaros.
Græsk brand sælger
Det er hans syvende sæson, og han oplever, at mange efterspørger den autencitet.
”Kunderne spørger altid: Er I rigtige grækere? Så siger vi jo ’ja da, vi er fra Grækenland!’ Og så kan du se lettelse i deres ansigt. Så kan de roligt bestille græsk mad hos dig,” siger han og tilføjer:
”Vi laver traditionel græsk streetfood. Forskellige kødretter – f.eks. svin, lam og kylling, og så har vi en vegetarisk græsk salat.”
Lazarus fortæller, at boden har en god omsætning, og at rekorden er næsten 9 mio. kr. i indtægter på en sæson – altså på seks måneder. Og succesen skyldes den umiskendelige græske profil, mener han.
Detaljer skal være i orden
Lazaros Michailidis uddyber, hvordan han sørger for at få alt på plads.
”Der er smart at have styr på alle detaljer – skilt, din bods fremtoning osv. Udover at have konceptet på plads, skal du også repræsentere din foodtruck meget stærkt – også i din omgangsform på pladsen,” siger han.
Related Articles
Vippa & Salt: Sjælfuld streetfood i Oslo
To streetfood-perler i Oslos havnefront kombinerer gastronomi, kultur og effektiv teknologi i unikke omgivelser. SALT og Vippa viser, hvordan madoplevelser i dag skal favne mere end bare smag. Af redaktionen / mq Midt i Oslos ikoniske havneindløb, med frit udsyn til...
Sådan driver hypede BaneGaarden forretning
Lige ved Lokomotivværkstedet, tæt på Fisketorvet i København, ligger et særligt koncept med 10 streetfoodboder og foodtrucks. Og meget andet i et stort kulturelt miks. Af Ebbe Fischer Hvad er kriterierne for jeres foodtrucks? ”Det vigtigste er, at de, der kommer,...
“Reffen bliver endnu mere vild”
Laver du det råt, kommer der mange. Og laver du det mere råt, kommer der flere. Sådan har manden bag Reffen, Jesper Julian Møller, udtalt til Deli News, og nu tager man endnu et skridt i den retning. Af Ebbe Fischer Musikelskere, humleentusiaster,...