maj 6, 2025
Stærk og passioneret køkkenchef søges til Comwell Kongebrogaarden
Har du fokus på madglæde og medarbejdertrivsel, så læs videre.
Brænder du for god mad, stærkt lederskab og bæredygtige løsninger? Vil du stå i spidsen for et velfungerende køkkenteam på et hotel, hvor kvalitet, værtskab og trivsel går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger som ny køkkenchef hos Comwell Kongebrogaarden.
Et job med ansvar, passion og mening
Hos Comwell elsker vi at skabe mindeværdigeoplevelser i særklasse for vores gæster.
Som køkkenchef får du det overordnede ansvar for den daglige drift af køkkenet og det kulinariske niveau, både til vores møde- og konferencegæster samt øvrige gæster på hotellet.
Sammen med dit dygtige team skaber du madoplevelser med afsæt i gode råvarer, kreativitet og omtanke. Du bliver en vigtig del af hotellets ledergruppe, og du får stor indflydelse på både udviklingen af køkkenet og den samlede gæsteoplevelse.
Det tilbyder vi dig
- En nøglerolle på et charmende hotel med en fantastisk beliggenhed og med høj gastronomisk profil
- Et engageret og fagligt dygtigt team, du får mulighed for at præge og udvikle
- Et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, arbejdsglæde og fleksibilitet
- En arbejdsplads med ambitiøse mål, hvor der stadig er plads til humor og grin
- Mulighed for faglig sparring og udvikling på tværs af organisationen
Vi leder efter dig, der…
- Er uddannet kok og har solid erfaring som leder i et professionelt køkken
- Har passion for gastronomi, bæredygtighed og lokale råvarer
- Motiveres af at skabe trivsel og udvikling for dit team
- Er struktureret, kvalitetsbevidst og har flair for planlægning
- Er synlig og nærværende i køkkenet og god til at kommunikere – både med gæster og kolleger
- Trives i et dynamisk og til tider travlt miljø
Dine nøgleopgaver bliver bl.a.:
- Daglig ledelse, planlægning og motivation af køkkenteamet
- Udvikling af menuer og koncepter med fokus på kvalitet, smag og bæredygtighed
- Kontinuerlig optimering af råvarer, ressourcer og minimering af madspild
- Indkøb og samarbejde med lokale producenter og leverandører
- Kvalitetssikring og dokumentation
- Samarbejde på tværs af huset – både med kolleger og ledelse
- Deltagelse i Comwells ERFA-gruppe for køkkenchefer
Vil du være med?
Vi glæder os til at høre fra dig! Samtaler afholdes løbende, og vi ansætter, så snart den rette kandidat er fundet.
Ansøg her – husk at vedhæfte ansøgning, CV og relevante bilag.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte hotelchef Vibeke Stentoft på 27242755 eller vis@comwell.com
Læs mere om Comwell og vores værdier på www.comwell.com
Andre Job
Udviklings og kvalitetsansvarlig kok i GRØD Som Udviklings og kvalitetsansvarlig kok i GRØD tilbydes du en spændende stilling i en ung og dynamisk,...
Er du stolt frankofil og kunne du tænke dig at kokkerere med andre fagnørder?I hjertet af Østerbro med områdets måske bedste beliggenhed finder du...
Vi søger en dygtig og engageret kok til at blive en del af vores ambitiøse køkkenteam. Er det mon dig? Arbejdsopgaver: • Være en del at teamet til...