Thomas David Parry: Michelin-erfaring skal løfte hverdagsmaden i Coors kantiner
Thomas David Parry bliver ny gastronomisk lead i Coor

Foto: Camilla Hansen, Coor

Thomas David Parry bliver ny gastronomisk lead i Coor. Med erfaring fra blandt andet The Fat Duck, Alchemist, Cofoco Food og Summerbird Organic skal han være med til at udvikle kantineoplevelser, der både smager godt og fungerer i en travl hverdag.

Af redaktionen / Deli-News.dk

Når Thomas David Parry tiltræder den 1. september, bliver opgaven ikke at forvandle Coors kantiner til Michelin-restauranter. I stedet skal erfaringerne fra nogle af gastronomiens mest ambitiøse miljøer omsættes til madoplevelser, der kan fungere hver dag, på tværs af forskellige arbejdspladser og inden for køkkenernes praktiske og økonomiske rammer.

Det handler ifølge Thomas David Parry især om respekt for råvarerne, konsekvent tilsmagning og lysten til hele tiden at gøre oplevelsen lidt bedre.

“En god suppe eller et godt stykke rugbrød kan sagtens skabe en oplevelse, hvis det er smagt til, tænkt igennem og serveret med omtanke.”

Han bliver en del af Coors nye Growth & Concept-team, som arbejder på tværs af gastronomi, arbejdspladsoplevelser, design og integrerede facility management-løsninger.

Den første tid skal dog bruges ude i køkkenerne. Her vil Thomas David Parry lytte til kunderne og de medarbejdere, som allerede kender gæsterne, driften og hverdagens muligheder.

“Jeg kommer ikke ind med en mappe og en færdig løsning. En idé virker først, når medarbejderne kan få den til at leve.”

Foruden sin erhvervserfaring har Thomas David Parry vundet TV 2-programmet Sukkertoppen, taget guld ved Danmarksmesterskabet for unge konditorer og opnået en fjerdeplads ved verdensmesterskabet for konditorelever.

Related Articles

Rekordstor opbakning til Dagrofa Foodservices Madscene

Rekordstor opbakning til Dagrofa Foodservices Madscene

1.800 branchefolk deltog, da Dagrofa Foodservice onsdag den 9. september samlede den professionelle fødevarebranche til inspirationsmessen Madscenen, for professionelle i TAP1 i København.Af redaktionen / Deli-News.dkMere end 160 leverandører deltog som udstillere...

27.000 gæster besøgte Food Festival i Aarhus

27.000 gæster besøgte Food Festival i Aarhus

Food Festival samlede 27.000 gæster på Tangkrogen i Aarhus. Over tre dage satte festivalen fokus på alt fra børns maddannelse og danske råvarer til hotdogs, grill og cocktails.Af redaktionen / Deli-News.dkMadglæde, råvarer og aktuelle udfordringer i fødevarebranchen...