Esbjerg kommune: Kommunens milliardindkøb kan åbne nye døre for lokale leverandører
Esbjerg kommune inviterer byen levernadører til en dag med udbud, processer og systemer for at deltager i kommunens mange indkøb

Foto: Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune køber hvert år varer og tjenesteydelser for 2,63 mia. kroner. Den 8. oktober inviterer kommunen lokale virksomheder til en leverandørdag, hvor de kan blive klogere på vejen ind til det offentlige marked.

Af redaktionen / Deli-News.dk

Fødevarer, blomster, transport samt møde- og eventydelser er blandt de områder, hvor Esbjerg Kommune allerede handler med lokale virksomheder. I 2025 købte kommunen samlet ind for 615 mio. kroner hos leverandører i lokalområdet.

Leverandørdagen i Guldager Forsamlingshus skal give virksomhederne en mere konkret forståelse af kommunens indkøb, udbud og tilbudsindhentninger. To advokater vil blandt andet gennemgå de regler og krav, som virksomhederne møder, når de ønsker at sælge til det offentlige.

Kommunen oplyser ikke, at arrangementet har et konkret mål om at øge den lokale andel af indkøbene. En større forståelse for spillereglerne kan dog gøre det lettere for flere virksomheder at afgive kvalificerede tilbud. Det kan over tid give lokale leverandører adgang til nye kunder og skabe ringe i vandet gennem øget omsætning, samarbejder og lokale arbejdspladser.

”Mange er dygtige leverandører, men oplever måske udbud og kontrakter som en tung proces. Derfor vil vi gerne åbne døren lidt mere og give dem nogle konkrete råd,” siger Stine Mikkelsen, chef for Udbud & Indkøb i Esbjerg Kommune.

Kommunen understreger samtidig, at ikke alle indkøb kan placeres lokalt. Nogle opgaver skal udbydes efter EU-reglerne, mens andre varer og ydelser ikke nødvendigvis kan købes hensigtsmæssigt i nærområdet. Leverandørdagen handler derfor først og fremmest om at give virksomhederne bedre forudsætninger for at konkurrere – både i Esbjerg og hos andre offentlige kunder.

Esbjerg Kommunes Leverandørdag 2026 afholdes torsdag den 8. oktober kl. 15-17 i Guldager Forsamlingshus.

Tilmelding her: Lokalt indkøb

Related Articles

Rekordstor opbakning til Dagrofa Foodservices Madscene

Rekordstor opbakning til Dagrofa Foodservices Madscene

1.800 branchefolk deltog, da Dagrofa Foodservice onsdag den 9. september samlede den professionelle fødevarebranche til inspirationsmessen Madscenen, for professionelle i TAP1 i København.Af redaktionen / Deli-News.dkMere end 160 leverandører deltog som udstillere...

27.000 gæster besøgte Food Festival i Aarhus

27.000 gæster besøgte Food Festival i Aarhus

Food Festival samlede 27.000 gæster på Tangkrogen i Aarhus. Over tre dage satte festivalen fokus på alt fra børns maddannelse og danske råvarer til hotdogs, grill og cocktails.Af redaktionen / Deli-News.dkMadglæde, råvarer og aktuelle udfordringer i fødevarebranchen...