Foto: Dagrofa Foodservice / Jacob Bangsted
Danskerne holder fast i de klassiske sommervalg, når de spiser ude. Nye salgstal fra Dagrofa Foodservice viser fremgang for blandt andet flødeis, grillpølser, jordbær og slushice i skolernes sommerferie.
Af redaktionen / Deli-News.dk
Flødeis var blandt sommerens største højdespringere med en vækst på 27 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Salget af grillpølser steg med 10 procent, mens frankfurtere alene gik frem med 28 procent.
Også de friske jordbær havde en god sommer med en salgsvækst på 19 procent. På drikkevaresiden steg salget af slushice med 27 procent, mens Aperol Spritz fortsatte fremgangen med 10 procent.
Tallene dækker Dagrofa Foodservices salg i uge 26 til 32 til professionelle kunder som restauranter, caféer, hoteller, iskiosker, campingpladser og grillbarer. Opgørelsen viser derfor ikke danskernes samlede forbrug, men giver et billede af efterspørgslen på landets spisesteder.
Sommerklassikerne holder fast
”Mange forbinder stadig sommeren med en grillpølse på havnen, friske jordbær eller en is fra den lokale kiosk, og det kan vi tydeligt se i vores salgstal,” siger Jacob Bangsted, kommerciel direktør i Dagrofa Foodservice.
Ifølge Dagrofa Foodservice peger det samlede salg på en sommer med høj aktivitet hos landets spisesteder. Og selv om den danske madscene hele tiden udvikler sig, er der tilsyneladende stadig smage, som hører sommeren til.
Related Articles
Sponseret: Akademisk Boldklub indgår strategisk partnerskab med Dagrofa Foodservice og Grambogård
Akademisk Boldklub (AB) har indgået et nyt partnerskab med Grambogård og Dagrofa Foodservice. Samarbejdet betyder, at Grambogårds produkter bliver en del af udbuddet på stadion, samtidig med at de to virksomheder bliver sponsorer i den traditionsrige fodboldklub. AB...
Rekordstor opbakning til Dagrofa Foodservices Madscene
1.800 branchefolk deltog, da Dagrofa Foodservice onsdag den 9. september samlede den professionelle fødevarebranche til inspirationsmessen Madscenen, for professionelle i TAP1 i København.Af redaktionen / Deli-News.dkMere end 160 leverandører deltog som udstillere...
27.000 gæster besøgte Food Festival i Aarhus
Food Festival samlede 27.000 gæster på Tangkrogen i Aarhus. Over tre dage satte festivalen fokus på alt fra børns maddannelse og danske råvarer til hotdogs, grill og cocktails.Af redaktionen / Deli-News.dkMadglæde, råvarer og aktuelle udfordringer i fødevarebranchen...






