Haver til Maver – forståelse, respekt og mod på mad
Formidling af naturen, fødevarene, ”Det handler først og fremmest om glæden ved selv at dyrke maden. At se de små frø, man planter, pible op af jorden hen over sæsonen for til sidst at kunne blive høstet, snittet, kogt eller syltet. Det giver en helt anden forståelse af fødevarernes natur, når man er med fra starten.”

Alle Foto: Haver til Maver / Michael Vienø

Efter 20 år som forening blev ”Haver til Maver” i april 2026 til den erhvervsdrivende ”Fonden Grobund – For Livet”. Det har været og er fortsat en rejse for de mange ildsjæle og folk bag initiativet, der er med til at give de helt unge generationer de rette forudsætninger for at forstå og nyde måltider samtidig med, at de får respekt for maden, producenterne og bæredygtigheden.

Af Kamilla Fredborg Holm/Deli-News.dk

Langt de fleste af os ved, hvordan en gulerod ser ud, og hvordan den skal hives op af jorden og skylles grundigt, før den første knasende bid kan blive en realitet. Men det er det desværre ikke alle, der ved. 

”Flere og flere børn er vant til, at maden kommer i færdiglavede løsninger, og at gulerødderne er både skyllet, skrællet og revet, og tages direkte fra grøntafdelingens kølebokse. Og det er der naturligvis ikke noget galt i, men vi må konstatere, at mange børn bare aldrig rigtig har prøvet kræfter med naturens egne processer,” siger Fondsdirektør, Stine Lolk.

Det var disse betragtninger, der blandt andet gjorde, at Søren Ejlersen – kok, grøn ildsjæl, iværksætter og medstifter af Aarstiderne – tilbage i 2006 stiftede foreningen ”Haver til Maver” som en aktivitet under Aarstidernes egen organisation. Det var nemlig lidt de samme visioner, som gjorde sig gældende, nemlig at kombinere mad, natur, grøntsager og biodiversitet og samtidig udvide og udbrede kendskabet til de naturlige fødevarer. ”Nu ønskede man så også, at børnene kom med i loopet,” siger Stine Lolk. 

14 haver – indtil videre

Igennem 20 år har Haver til Maver dermed givet børn mulighed for selv at dyrke, høste og lave mad under åben himmel i skole- og institutionsregi. Hvert år deltager over 5.000 børn og unge, som tilsammen laver mere end 30.000 grønne måltider i en af Haver til Mavers bugnende haver.

”Det handler først og fremmest om glæden ved selv at dyrke maden. At se de små frø, man planter, pible op af jorden hen over sæsonen for til sidst at kunne blive høstet, snittet, kogt eller syltet. Det giver en helt anden forståelse af fødevarernes natur, når man er med fra starten.” 

Haver til Maver har med deres koncept rykket den traditionelle skolehave ud af skolen, og i dag har fonden 14 haver fordelt over hele landet, og flere vil komme til. ”Man tilmelder sig ganske enkelt et forløb, der foregår hen over et skoleår fra efterår til forår. I løbet af den tid er børnene ude i haven med deres klasse eller årgang hele 8 skoledage, hvor de både planter og luger, passer og plejer deres grønsager, som kan være alt fra kål, pastinak og gulerødder til tomater, rødbeder og krydderurter. Det eneste kriterie er, at sorterne skal passe til det danske klima og til skoleåret, så børnene kan opleve hele cyklussen,” forklarer Stine Lolk. ”Og det giver altså noget helt andet, når der efter en dag mellem rækker af grønsager og krydderurter til sidst begynder at dufte af daal, chili-sin-carne eller fladbrød og græskarsuppe.”

I hver have er der nogle af Haver til Mavers egne ansatte og formidlere, der hjælper til med at passe haverne, og som samtidig holder hånd i hanke med indholdet af undervisningen. ”Vores formidlere kan være både gartnere, kokke, landmænd eller biologer, men fælles for dem alle er, at de er ildsjæle, der brænder for naturen og dens egne råvarer.”

At det ikke kun er børnenes egne lærere, der deltager i forløbet og styrer slagets gang, er en rigtig god detalje, mener de hos Haver til Maver. ”På denne måde møder børnene en anden slags faglighed end den, de er vant til i klasseværelset. Og hvem ved, måske inspireres de til egne karrierevalg, og så har vi fremtidens kokke og biologer løbende rundt i vores haver. Det er da en dejlig tanke.”

Vildt, at det kan lade sig gøre

Stine Lolk er selv overrasket over, hvor godt konceptet fungerer. ”Man tænker jo lidt, at det virkelig er noget af en mundfuld at håndtere en masser haver, som skal oprettes, sikres og ikke mindst vedligeholdes, ” siger hun. ”Børn skal beskyttes 100%, så alt lige fra jordbundsprøver til sikre borde og bænkesæt skal passe til foretagendet. Intet overlades til tilfældighederne.”

Det er rent økonomisk heller ikke et billigt projekt at køre, og kommunerne skal aktivt prioritere det. ”Men det giver så uendelig meget, og det er jo fremtiden der investeres i – børnene er de nye forbrugere, og den viden, de får nu, kommer også til at bane vejen for de kommende generationer.”

I Frederiksbergs Kommune er Haver til Maver et obligatorisk punkt på skoleskemaet, og det virker til, at politikerne efterhånden er med på ideen over hele landet. ”De senere år har vi med finanslovsmidler været i stand til at åbne flere haver i for eksempel både Randers og Hedensted, og vores ambition er naturligvis at kunne være noget for flere og flere. Vi har så mange gode partnere og adgang til forskellige fondsmidler – for eksempel fra Liljeborgfonden – så rejsen er kun lige begyndt,” siger Stine Lolk.

Det er da heller ikke kun på skole- og institutionsområdet, at Haver til Maver udmærker sig. Det er nemlig også muligt at lave events og afholde deciderede kompetenceforløb for fagfolk, og til disse arrangementer er det ofte fondens eget Haver til Maver-Hus på Frederiksberg i København, der bliver brugt som ramme. Huset kan lejes og bruges til møder og workshops, ligesom der er adgang til det hyggelige undervisnings-køkken. Her er grønne værdier en naturlig del af oplevelsen, og lokalerne kan bookes helt eller delvist efter behov.

Tænker man endnu bredere, er der masser af muligheder for at kunne få endnu mere ud af konceptet. ”Haverne burde i princippet også kunne bruges af andre end de skoler, der bruger dem i skoletiden. Familier, virksomheder, foreninger og madklubber kunne med fordel også benytte sig af dem,” siger Stine Lolk.

Med Haver til Mavers visioner om at udbrede kendskabet til naturens eget guld er det ikke kun viden og forståelse, der er på spil. ”Det handler om så meget mere end blot at vide noget om, hvor ens mad kommer fra. Det giver både børn og voksne en grundlæggende respekt for, hvor meget arbejde, der rent faktisk ligger i det at lave mad. Derudover giver det mod til at prøve at smage noget mere og andet end det, man er vant til, og at et måltid ikke blot er et måltid. Det er forberedelse og tilberedelse og at kunne tænde op i et bål og ikke mindst at rydde op efter sig selv. På den måde er vi med til at bygge bro til familielivet hjemme i køkkenerne – og måske er vi ovenikøbet med til, at der står lidt flere grønsager på indkøbslisten, end der har gjort tidligere,” slutter Stine Lolk.

Udvalgte leverandører og samarbejdspartnere hos Haver til Maver:

  • De fleste økologiske frø kommer fra Bingenheimer 
  • Drivhuse kommer fra Juliana 
  • Økologiske råvarer og produkter er fra Aarstiderne og Nemlig.com 
  • Køkkengrejet stammer fra Ikea, HW Larsen og Bent Brandt.
  • Kaffen leveres fra Ønsk Kaffe 

 

Related Articles

Comwell stopper driften af Klarskovgaard ved årsskiftet

Comwell stopper driften af Klarskovgaard ved årsskiftet

Comwell Hotels stopper som operatør af Comwell Klarskovgaard, når den nuværende driftsaftale udløber den 31. december 2026. Frem til da fortsætter driften som hidtil.Af redaktionen / Deli-News.dkBeslutningen skyldes ifølge hotelkoncernen, at Klarskovgaard ikke længere...

Banzo skruer op for dyrevelfærden – og gæsterne følger med

Banzo skruer op for dyrevelfærden – og gæsterne følger med

Restaurantkæden Banzo har sat oksekød fra Grambogård på menuen som led i et øget fokus på dyrevelfærd og råvarekvalitet. Trods en lidt højere pris er salget af kædens oksekødsretter denne sommer steget med knap 10 procent sammenlignet med samme periode sidste år.Af...

46 år sammen: Smukfest og Royal Unibrew fortsætter partnerskabet

46 år sammen: Smukfest og Royal Unibrew fortsætter partnerskabet

Smukfest og Royal Unibrew har forlænget et samarbejde, der går helt tilbage til festivalens begyndelse i 1980. Partnerskabet omfatter i dag langt mere end øl og viser, hvor afgørende forsyningssikkerhed, sortimentsbredde og løbende udvikling er, når flere...