The Average Cooking Club skal samle op mod 20.000 unge om mad og fællesskab
Foto: Arla
Et nyt initiativ fra Arla Foods og REMA 1000 skal gøre det lettere for unge at mødes omkring madlavning. Efter sommerferien lanceres The Average Cooking Club, som forventes at nå 15.000-20.000 studerende i danske studiebyer i forbindelse med studiestarten.
Af redaktionen/ deli-news
Initiativet bygger på en enkel idé: At fælles madlavning kan styrke både madkompetencer og sociale relationer blandt unge, som ofte oplever usikkerhed omkring det at invitere andre hjem og lave mad sammen.
“Hvis vi vil give unge et godt udgangspunkt, handler det ikke kun om, hvad de spiser – men også om at de har mod og færdigheder til selv at lave mad og være sammen med andre omkring måltidet.”
Ann Camilla Kjæmpe, marketingdirektør, Arla Danmark
5.000 startpakker skal sænke barriererne
Som en del af indsatsen uddeles 5.000 madklub-startpakker, der hver er beregnet til fire personer. Pakkerne indeholder blandt andet råvarer til et fælles måltid, opskrifter, samtalekort og digital vejledning, som skal gøre det nemmere at komme i gang med en madklub.
Pakkerne kan afhentes i udvalgte REMA 1000-butikker i forbindelse med studiestarten.
“The Average Cooking Club handler om at gøre madlavning mere overskuelig og fællesskaber mere tilgængelige.”
Anders René Jensen, kommerciel direktør, REMA 1000
Fællesskaber kan styrke madkompetencer
Baggrunden for initiativet er blandt andet forskning, som peger på, at mange unge laver mindre mad end tidligere generationer og sjældnere inviterer andre hjem. Samtidig viser forskning, at madkompetencer udvikles bedst gennem praktisk erfaring og sociale fællesskaber.
“Madkompetencer udvikles gennem praksis – når man får lov til at øve sig, fejle og gentage i trygge rammer, gerne sammen med andre.”
Line Rossen, psykolog og ph.d.-fellow ved Aarhus Universitet
Konceptet bliver første gang afprøvet på Folkemødet, inden det efter sommerferien rulles ud i de større danske studiebyer.
Related Articles
Takeaway skal tilbydes i genbrugsemballage fra 2028, men kravet gælder ikke alle
EU’s nye emballageforordning skal mindske emballageaffald og gøre genbrug til en mulighed ved køb af takeaway. Fra februar 2028 skal omfattede restauranter og caféer tilbyde genbrugsemballage. Flere europæiske lande har allerede indført egne krav.af redaktionen/...
Strawberry sætter kaffe og dokumentation på dagsordenen
Kaffen er en fast del af hoteloplevelsen. Nu udvider Strawberry og Löfbergs deres samarbejde med ROC®-certificeret kaffe, der stiller krav til både dyrkning, arbejdsforhold og dokumentation i leverandørkæden. Ifølge Strawberry bliver koncernen den første i Europa til...
ATV: Kapitalmangel bremser fermenterede fødevarer
Danmark har både forskningen, virksomhederne og de gastronomiske kompetencer til at udvikle en stærk industri for fermenterede fødevarer. Men mangel på finansiering og produktionsfaciliteter kan sende vækst og innovation ud af landet, viser en ny rapport fra ATV.af...






