Foto: Dagrofa Foodservice
Den digitale kunderejse fylder mere og mere i professionelle køkkener, hvor indkøb ikke længere kun handler om pris og sortiment, men i stigende grad også om brugervenlighed, inspiration og effektiv drift. Netop den udvikling blev tydelig ved årets E-handelspris 2026, hvor Dagrofa Foodservice for første gang var blandt finalisterne, og samtidig tog en 3. plads i kategorien ”Bedste B2B-virksomhed med online omsætning over 500 mio. kr.”
Af redaktionen / deli-news
Bag nomineringen ligger Dagrofa Foodservices nye webshop, som virksomheden selv beskriver som den største digitale investering i selskabets historie. Platformen er udviklet med professionelle køkkener som målgruppe og har haft fokus på at gøre den digitale indkøbsoplevelse mere personlig, enkel og relevant i en branche, hvor hverdagen ofte er præget af tidspres og små marginer.
Juryen bag E-handelsprisen fremhævede blandt andet, hvordan Dagrofa Foodservice har taget udgangspunkt i kundernes virkelighed og skabt en personaliseret indkøbsoplevelse, der gør hverdagen lettere for kunderne. Samtidig blev virksomhedens arbejde med data, retail media, bæredygtighed og samarbejde med leverandører fremhævet som en samlet, skalerbar indsats.
For professionelle køkkener handler digitalisering i stigende grad om mere end blot at kunne bestille varer online. Det handler også om inspiration, overblik, relevante anbefalinger og en platform, der understøtter driften i stedet for at gøre den mere kompleks. Her peger Dagrofa Foodservice selv på ønsket om at skabe en mere sammenhængende digital madoplevelse.
“Det er ret vildt, at vi nu får denne kæmpe anerkendelse af juryen bag E-Handelsprisen. Vores webshop fik først for alvor luft under vingerne sidste år, og det er et markant skulderklap, at vi nu bliver bedømt til at have en af de bedste e-commerce løsninger i Danmark,” siger Asger Rothenborg, salgs- og marketingdirektør i Dagrofa Foodservice.
Han peger samtidig på, at ambitionen hele tiden har været at skabe en løsning, der både er hurtig, enkel og inspirerende for brugerne.
“Vi har hele vejen igennem haft en klar mission om at skabe den bedste digitale madoplevelse på markedet. Det betyder konkret, at det skal være nemt, hurtigt og inspirerende at handle hos os,” siger Asger Rothenborg.
Dagrofa Foodservice var desuden finalist i kategorien ”Bedste e-handelscase – e-handelsleverandør og kunde/case” sammen med leverandøren Impact.
Årets E-handelspris blev afholdt af Dansk Erhverv, hvor mere end 1.200 virksomheder var indstillet til priserne. Anerkendelsen understreger samtidig, hvordan digitale kunderejser og datadrevne platforme fylder stadig mere, også i foodservicebranchen, hvor effektivitet, inspiration og relationer i stigende grad smelter sammen i én samlet kundeoplevelse.
Related Articles
Fra Valencia til København: Paella som identitet, kultur og turisme
Den 11. juni rykker Valencia en del af sin identitet til Danmark, når den nordiske og baltiske semifinale i World Paella Day Cup afholdes på Skovshoved Havn. Af redaktionen/ deli-news Ved første øjekast handler det om paella. I virkeligheden handler det om noget...
90 år med biodynamisk jordbrug: Idéer fra en dansk erhvervsmand lever videre i den regenerative dagsorden
Da erhvervsmanden, Magasin du Nord-direktøren og kulturpersonligheden Carl Vett i 1936 var med til at stifte Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, var ambitionen større end blot at dyrke jorden på en ny måde. Visionen var at skabe et landbrug, hvor jordens frugtbarhed,...
Sanse- og nyttehave skal skabe ro, fællesskab og friske råvarer på Regionshospitalet Gødstrup
På Regionshospitalet Gødstrup er gravemaskinerne gået i gang med at forme det, der i foråret 2027 skal blive til en sanse- og nyttehave. Haven skal forsyne hospitalet med friske grønne råvarer og samtidig fungere som et opholdsrum for både patienter, de pårørende og...






