Foto: Dorte Tandrup - Aarstiderne /Dagrofa Foodservice
Dagrofa Foodservice og Aarstiderne Engros går nu tættere sammen i et nyt setup, der skal styrke udbredelsen af økologiske råvarer i landets professionelle køkkener.
Fra juni flytter Aarstiderne Engros ind hos Dagrofa Foodservice. Samarbejdet kombinerer Aarstidernes tætte relationer til økologiske producenter med Dagrofas landsdækkende logistik og nyudviklede webshop.
Af redaktionen / deli-news
Målet er klart, at gøre det nemmere for storkøkkener, kantiner og restauranter at vælge økologiske kvalitetsråvarer.
“Aarstiderne Engros er ægte pionerer inden for innovation, kvalitet og økologi. Den tætte kontakt til producenterne er en inspirerende tilgang, som nu kommer vores professionelle kunder til gavn,”
siger Michael Christensen, adm. direktør i Dagrofa Foodservice.
Hos Aarstiderne peger man især på de konkrete forbedringer for kunderne:
“Dagrofa Foodservice kan noget helt særligt i forhold til logistik og e-commerce. Kunderne får lavere minimumsbestilling, bedre leveringsmuligheder og en forbedret digital indkøbsoplevelse,”
siger Dorte Tandrup, adm. direktør i Aarstiderne.
Samarbejdet er et naturligt skridt efter, at Aarstiderne i 2024 blev en del af Dagrofa-koncernen, og skal samtidig bidrage til koncernens vækststrategi.
Fremover vil kunder fra Aarstiderne Engros bestille direkte gennem Dagrofa Foodservice, som også håndterer leveringen, mens øvrige forretningsområder i Aarstiderne fortsætter uændret.
Med koblingen mellem stærke leverandørrelationer og effektiv distribution er ambitionen at sætte yderligere tempo på økologien i professionelle køkkener.
Related Articles
Comwell stopper driften af Klarskovgaard ved årsskiftet
Comwell Hotels stopper som operatør af Comwell Klarskovgaard, når den nuværende driftsaftale udløber den 31. december 2026. Frem til da fortsætter driften som hidtil.Af redaktionen / Deli-News.dkBeslutningen skyldes ifølge hotelkoncernen, at Klarskovgaard ikke længere...
Banzo skruer op for dyrevelfærden – og gæsterne følger med
Restaurantkæden Banzo har sat oksekød fra Grambogård på menuen som led i et øget fokus på dyrevelfærd og råvarekvalitet. Trods en lidt højere pris er salget af kædens oksekødsretter denne sommer steget med knap 10 procent sammenlignet med samme periode sidste år.Af...
46 år sammen: Smukfest og Royal Unibrew fortsætter partnerskabet
Smukfest og Royal Unibrew har forlænget et samarbejde, der går helt tilbage til festivalens begyndelse i 1980. Partnerskabet omfatter i dag langt mere end øl og viser, hvor afgørende forsyningssikkerhed, sortimentsbredde og løbende udvikling er, når flere...






