Foto: Sophie Due
Når Madens Folkemøde 2026 løber af stablen i Nykøbing Falster 21.-23. maj, bliver det med et program, der i stigende grad spejler de dagsordener, som fylder hos professionelle aktører i fødevarebranchen. Over 35.000 besøgende og mere end 100 events samler igen i år både producenter, leverandører, beslutningstagere og køkkener.
Af Redaktionen / deli-news
Med 15 scener og nye venues i bymidten udvides formatet, men det er især indholdet, der er værd at hæfte sig ved: Sundhed, økologi og regenerativt landbrug er løftet til centrale temaer – og kobler direkte ind i både drift, sourcing og fremtidige forretningsmodeller.
“I år sætter vi scenen for en ny landbrugsfestival i samarbejde med Biomagine, hvor vi blandt andet tager fat på regenerativt landbrug og finansiering af naturvenlige løsninger. Samtidig bruger vi en hel dag på ung sundhed, et af tidens vigtigste emner,”
siger direktør Jeppe Bo Pedersen.
Nye formater med faglig relevans
Blandt årets nye initiativer er en regenerativ landbrugsfestival, et nationalt forum for ung sundhed og en dedikeret økologi-scene. Her sætter Økologisk Landsforening blandt andet fokus på udviklingen i økologien – og uddeler Øko-prisen til årets ildsjæl.
For branchen er det særligt interessant, hvordan temaerne kobles til konkrete værktøjer og praksis: fra kompost-workshops og “regenerativt landbrug for dummies” til diskussioner om finansiering og skalerbarhed. Det peger ind i en virkelighed, hvor ESG, dokumentation og råvarevalg i stigende grad bliver en del af den daglige drift – ikke kun et brandinglag.
Fra niche til mainstream i køkkenerne
Programmet favner fortsat bredt med events som dansk vinsmagning, ostekonkurrence og grøntsagsmonopol med profiler som Claus Meyer og Søren Ejlersen. Men under overfladen er retningen tydelig: plantebaserede råvarer, lokale værdikæder og transparens rykker fra niche til mainstream.
“Vi vil vise bredden i den danske madscene og samle både fagfolk og almindelige danskere om de samme oplevelser,”
siger Jeppe Bo Pedersen.
Et pejlemærke for udviklingen
For professionelle i fødevarebranchen fungerer Madens Folkemøde i stigende grad som et pejlemærke for, hvor markedet bevæger sig hen – både på forbrugersiden og i værdikæden.
Kombinationen af debat, praksisnære formater og netværk gør det til mere end en folkefest: Det er et sted, hvor fremtidens krav til sundhed, bæredygtighed og produktion bliver konkretiseret – og hvor både leverandører og køkkener kan hente inspiration til næste skridt i deres forretning.
Related Articles
46 år sammen: Smukfest og Royal Unibrew fortsætter partnerskabet
Smukfest og Royal Unibrew har forlænget et samarbejde, der går helt tilbage til festivalens begyndelse i 1980. Partnerskabet omfatter i dag langt mere end øl og viser, hvor afgørende forsyningssikkerhed, sortimentsbredde og løbende udvikling er, når flere...
Sponseret: Dagrofa Foodservice hyldede madmodige spejdere, da aftensmaden blev vegetarisk under Spejdernes Lejr 2026
Over 30.000 spejdere har netop været samlet til Spejdernes Lejr. Her har Dagrofa Foodservice været hovedleverandør bag et nyt menukoncept i forbindelse med, at aftensmåltiderne for første gang var vegetariske. Til formålet udviklede Dagrofa Foodservice et særligt...
Flammen: Didde fandt sin lederstil ved at gøre op med den gamle skole
650 gæster på tre timer i en restaurant med plads til 400. For Didde Nielsen er rekorder ikke et mål i sig selv, men et bevis på, hvad der kan lade sig gøre, når ledelse, kultur og forberedelse går hånd i hånd. I dag er hun Area Manager med ansvar for flere...






