Foto: Jesper Daugaard direktør i Atradius
2026 tegner til endnu et år med forhøjet konkursniveau globalt, men i Danmark står virksomhederne samlet set stærkere end mange andre steder. Det viser nye beregninger fra Atradius, som samtidig peger på, at fødevarebranchen er blandt de sektorer, hvor presset er mest tydeligt.
Af Redaktionen /deli-news
Fødevareproducenterne bliver ramt fra flere sider på én gang. Stigende energiomkostninger, højere fragtrater og dyrere emballage lægger et konstant pres på omkostningsbasen. Samtidig arbejder mange producenter med kontrakter på 3–6 måneder, hvilket gør det vanskeligt hurtigt at reagere på pludselige prisstigninger.
“Det er nødvendigt, at producentpriserne kommer op for at opretholde fødevareproduktionen,” siger fødevareekspert John Vinther fra Atradius.
Udfordringen er velkendt i branchen: Evnen til at sende omkostninger videre i værdikæden er begrænset. Forbrugerne er allerede pressede, og yderligere prisstigninger forventes at skubbe efterspørgslen mod lavprissegmentet. Det kan i praksis betyde, at producenterne står i et krydspres mellem stigende omkostninger og faldende betalingsvillighed.
Samtidig spiller geopolitikken en direkte rolle. Energichokket efter uroen i Mellemøsten, herunder lukningen af Hormuzstrædet, påvirker både produktion og transport. Selv ved en normalisering vil de afledte effekter kunne mærkes i hele værdikæden.
På tværs af fødevaresektoren bliver 2026 derfor et år, hvor likviditet, kontraktstyring og evnen til at arbejde tættere med både leverandører og kunder bliver afgørende. Ikke nødvendigvis fordi efterspørgslen forsvinder, men fordi marginerne bliver sværere at holde.
Related Articles
Comwell tager hoteloplevelsen med på festival, udsolgt på 17 minutter
Når Smukfest åbner i august, rykker Comwell Hotels endnu en gang ind i bøgeskoven med sit eget campkoncept. Interessen er stor. De 75 tenthouses blev udsolgt på blot 17 minutter, og ventelisten blev hurtigt fyldt.Af redaktionen / Deli-News.dkKonceptet er et eksempel...
Haver til Maver – forståelse, respekt og mod på mad
Efter 20 år som forening blev ”Haver til Maver” i april 2026 til den erhvervsdrivende ”Fonden Grobund - For Livet”. Det har været og er fortsat en rejse for de mange ildsjæle og folk bag initiativet, der er med til at give de helt unge generationer de rette...
KG Hotel åbner på Færøerne og vil løfte oplevelsesturismen til et nyt niveau
Færøernes nyeste resorthotel, KG Hotel, har slået dørene op i Klaksvík. Med 83 værelser, restaurant, spa og store eventfaciliteter skal hotellet være med til at styrke øernes position som destination for både oplevelsesrejsende, konferencer og gæster, der søger ro tæt...






