All fotos: Rasmus Lythcke, TheTravelBook
Elisabeth Madsen, konditorchef på Falsled Kro, er blevet kåret som Rising Star of the Year ved Falstaff Nordics i Malmö. Prisen gives til et ungt navn i gastronomien, som allerede markerer sig med høj faglighed, præcision og et tydeligt personligt niveau.
Af Redaktionen /deli-news
Udmærkelsen føjer endnu en anerkendelse til Falsled Kro, der i en stærk periode også har modtaget en Michelin-nøgle, mens køkkenchef Simon Juel er nomineret til Årets Kokkeprofil, og kroen er nomineret til Årets Hotel.
Elisabeth Madsen har på kort tid sat et markant aftryk på det søde køkken på Falsled Kro. Med teknisk overskud, sans for detaljen og et tæt blik på sæsonens råvarer har hun været med til at løfte dessertoplevelsen som en vigtig del af det samlede måltid.
Hun kommer med en stærk baggrund i dansk gastronomi. Blandt andet var hun commis på det danske Bocuse d’Or-hold, der vandt VM-guld i 2023, og hun har tidligere arbejdet på steder som Restaurant Fauna, Svinkløv Badehotel, HimmerLand og Ti Trin Ned.
Ifølge Falsled Kro er prisen en fortjent anerkendelse af en konditorchef, der både arbejder dedikeret med sit eget felt og samtidig er en aktiv del af det samlede køkkenhold.
Selv peger Elisabeth Madsen på, at den søde afslutning på måltidet skal føles fuldendt for gæsten, og at det netop er i detaljerne, forskellen skabes.
Related Articles
Comwell tager hoteloplevelsen med på festival, udsolgt på 17 minutter
Når Smukfest åbner i august, rykker Comwell Hotels endnu en gang ind i bøgeskoven med sit eget campkoncept. Interessen er stor. De 75 tenthouses blev udsolgt på blot 17 minutter, og ventelisten blev hurtigt fyldt.Af redaktionen / Deli-News.dkKonceptet er et eksempel...
Haver til Maver – forståelse, respekt og mod på mad
Efter 20 år som forening blev ”Haver til Maver” i april 2026 til den erhvervsdrivende ”Fonden Grobund - For Livet”. Det har været og er fortsat en rejse for de mange ildsjæle og folk bag initiativet, der er med til at give de helt unge generationer de rette...
KG Hotel åbner på Færøerne og vil løfte oplevelsesturismen til et nyt niveau
Færøernes nyeste resorthotel, KG Hotel, har slået dørene op i Klaksvík. Med 83 værelser, restaurant, spa og store eventfaciliteter skal hotellet være med til at styrke øernes position som destination for både oplevelsesrejsende, konferencer og gæster, der søger ro tæt...






