En ny rapport fra EIT Food Consumer Observatory peger på, at europæerne i høj grad ønsker at spise sundere, men at ønsket langt fra altid bliver omsat til handling. På tværs af 18 europæiske lande er sundhed fortsat den vigtigste prioritet i kosten, mens pris, vaner og hverdagens barrierer gør det svært at ændre spisevaner i praksis.

Af Redaktionen /deli-news 

Rapporten, Europe wants to eat better, so why isn’t it happening?, bygger på svar fra 19.954 forbrugere indsamlet i juli og august 2025. Den er første del af EIT Foods Trust Report-serie 2026 og sætter fokus på forholdet mellem kost, tillid, forbrugervalg og viljen til forandring i det europæiske fødevaresystem. 

Et centralt fund er, at de fleste europæere faktisk er rimeligt tilfredse med deres nuværende kost. Kun 14 procent angiver, at de er utilfredse, og tilfredsheden er størst blandt de ældre forbrugere. Samtidig viser rapporten, at den oplevede kostkvalitet er forbedret en smule siden 2024. Færre siger, at de spiser usundt, men når man ser på det konkrete indtag, er billedet mindre positivt. Mange europæere får fortsat for lidt fibre, frugt og protein, og kun lidt over halvdelen mener selv, at de får grøntsager nok.

Aldersforskellene fylder en del i analysen. De yngre forbrugere er gennemgående mindre tilfredse med deres kost end de ældre, men de er samtidig mere åbne over for at ændre vaner, prøve nye løsninger og engagere sig i nye måder at spise på. De ældre spiser oftere hjemmelavet mad, får mere frugt og grønt og har i højere grad fokus på at undgå madspild. De yngre orienterer sig oftere mod protein, regenerativt landbrug, økologi og en tættere forbindelse til, hvor maden kommer fra.

Rapporten viser også, at sundhed stadig er den klart vigtigste drivkraft i ønsket om at ændre kosten. 51 procent svarer, at de gerne vil spise sundere. Pris kommer ind på andenpladsen, mens bæredygtighed ligger som tredjeprioritet og samlet set fylder mindre end tidligere. Interessen for at spise mere økologisk er faldet fra 40 til 37 procent, og kun 13 procent ønsker at reducere deres forbrug af animalske produkter. Det understreger, at bæredygtighed fortsat er et relevant tema, men at det for mange forbrugere bliver overhalet af hensyn som økonomi, sundhed og bekvemmelighed.

Netop bekvemmelighed, vaner og budget er blandt de største barrierer i rapporten. Mange forbrugere oplever, at det er svært at bryde etablerede mønstre, og at sundere valg ikke altid opleves som økonomisk tilgængelige. Det gælder især de yngre målgrupper, som både føler sig mindre tilfredse med deres nuværende kost og samtidig mindre i kontrol over deres mulighed for at ændre den.

For fødevarebranchen er der flere perspektiver i rapporten. Forbrugerne efterspørger i stigende grad sundere løsninger, men de skal være tilgængelige, forståelige og økonomisk realistiske. Samtidig peger rapporten på, at koblingen mellem sundhed og bæredygtighed kan blive vigtigere fremadrettet. Især plantebaserede og mere bæredygtige valg ser ud til at have større gennemslagskraft, når de formidles gennem sundhed og trivsel frem for alene klimaargumenter.

Rapportens overordnede pointe er dermed, at europæerne ikke mangler intentioner. De vil gerne spise bedre. Udfordringen er, at intentionerne møder modstand i virkeligheden, hvor pris, rutiner og oplevet besvær fortsat præger hverdagen. For producenter, foodservice, detail og andre aktører i værdikæden ligger der derfor en vigtig opgave i at gøre de sunde valg lettere at forstå, lettere at vælge og lettere at betale for.

læs også